WOW-Park | Hvidesande

WOW-Park

Få et fælles og aktivt legeminde med dine børn og børnebørn i en anderledes lege- og forlystelsespark. Her kan du naturligt og enkelt lege og være aktiv sammen med andre og finde dit eget indre legebarn frem i den vestjyske skov

Få et sus i maven, når du tager en tur i en af slyngerne. Kravl op i træerne og gå fra trætop til trætop. Opdag de flotte hytter oppe i træerne. Løb hen over skovbunden eller oppe i træerne i de store net, samtidig med at du forsøger at holde balancen. Find gennem Skovlabyrinten før alle de andre. Kravl igennem troldehulen og se hvor Trolden Max bor. Du kan også kigge ind til parkens søde geder, de vil gerne have besøg.

Der er udfordringer og plads til alle. WOW-Park er et fantastisk sted, hvor det handler om at have det sjovt sammen.

I WOW-Park serverer vi ikke slik, friture og sodavand. Du kan i stedet for købe lækre sandwiches, cookies, økologisk is, økologisk saft, lokalproducerede pølser, brød med fibre og mange andre ting. Hvis du har lyst til at bage snobrød eller poppe popcorn, kan du gøre det på et af parkens bålsteder, som er til fri afbenyttelse. Du kan købe både dej og popcorn i WOW-Parks hyggelige café.

Se filmen om WOW-Park her. Se website for WOW-PARK.

Jeanette Christensen:*****Et helt fantastisk sted. Vi havde en dejlig oplevelse med vores børnebørn. Vi kommer snart igen.

Rikke Lisby:*****Hvor er det gennemført. Børn og voksne havde en super dag i WOW-Park. Vi glæder os allerede til næste gang!

Karina Egholm:*****Mine 4 årige tvillingedrenges mening om fantastiske WOW-Park: Mor - det er helt vildt sindssygt sjovt:-)

Se vores åbningstider

Del denne side

Opdateret af:

Destination Ringkøbing Fjord holger@hvidesande.dk
 

Kontakt

Adresse

Løvstrupvej 1
6900 Skjern

Mobiltelefon

+45 23291130

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Medbragt mad er tilladt
    • Hund er tilladt
  • Type

    • Forlystelsespark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.4824366999
Latitude : 56.044746399