Ringkøbing Havn er beliggende i fjordens nordlige ende og udgør en del af Ringkøbing by.
Ringkøbing er en hyggelig dansk købstad med brostensbelagte gader, hvor der er rige muligheder for historiske oplevelser, shopping i et bredt udvalg af specialbutikker i bykernen, gå på museum eller lytte til torvejazz.
Ringkøbing Havn er en større havn, som benyttes af erhvervsfiskere, fritidsfiskere og fritidssejlere samt en særskilt havn forbeholdt smakkelignende joller bygget efter gamle traditioner. P
å og ved havneområdet finder du flere restauranter og specialbutikker samt Indianerlejeren, som er en koncentration på ca. 50 af fiskernes redskabsskure.
Havnefogedens træffetider
Vinterperioden:
(december, januar, februar og marts)
Mandag-fredag kl. 09.30-12.30
Sommerperioden:
(Øvrige 8 måneder)
Mandag-fredag kl. 9.30-12.00 OG 12.30-16.30
Benyttelse af havnekranen meddeles senest dagen før, dog ikke i havnefogdens ferie og fridage.