Oxriver Put and Take | Hvidesande

Oxriver Put and Take

Oxriver ligger ved landsbyen No ved Ringkøbing og er med sine seks søer og sit mere end 1000 meter lange å-løb en af Danmarks største og smukkeste put-and-take-vande. Fiskevandet er varieret og passer både børnefamilier og dygtige fluefiskere. Vandet er utroligt klart og rent med et højt iltindhold, hvilket giver sunde og bidelystne fisk i både strømvand og dybe pools.

Oxriver udsætter hver dag varierende størrelser af regnbue- og bækørred fra eget opdræt. I perioder udsættes også rødding, kilde- og guldørreder. I 2013 satte Oxriver i alt 30.000 kilo fisk ud og i 2014 er målet 35.000 kilo fisk. Følg med på Facebook eller på www.oxriver.dk. Oxriver tilbyder p-pladser, bålplads, grill, indendørs spiseplads, borde og bænke, fine toiletter samt renseplads. Du kan fiske på Stampevej 3 eller Stampevej 8.

STAMPEVEJ 3
Her er i alt cirka 50.000 m2 fiskevand. Området består af fem store søer. Fire af søerne er forbundet med et smukt, naturligt å-løb med 35 stenstryg og dybde på op til 2,5 meter og en bredde på 7-9 meter.

Del denne side

Opdateret af:

Destination Ringkøbing Fjord holger@hvidesande.dk
 

Kontakt

Adresse

Stampevej 3
6950 Ringkøbing

Telefon

+45 2962 3824

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.333357
Latitude : 56.116285