Sandskulptur søndervig

Sandskulpturfestival i Søndervig

Foto: Presse

Temaet ved årets Sandskulpturfestival er robotter.

    I år tilbyder den populære sandskulpturfestival gæsterne en spændende rejse ind i noget, der allerede er nutid, men i allerhøjeste grad også fremtid. Der er noget magisk over robotter – hvad kan de, og hvad kan de ikke? Er det mennesker, der styrer robotterne, eller er det omvendt? Vi kender ikke svaret, men årets sandskulpturfestival i Søndervigsætter under alle omstændigheder fokus på netop robotter.

    Plads til alle

    Festivalpladsen er meget handicapvenlig, da der er anlagt stisystemer med mørkt stenmel, så det er nemt at komme rundt på pladsen med kørestol og rollator. Pladsen har toiletvogn med flere toiletter samt et let tilgængeligt handicaptoilet, bred opkørselsrampe samt pusleplads til de mindste. Det er også muligt at låne kørestol ved billetlugen.

    Prøv selv

    Måske får du og børnene lyst til at selv at prøve kræfter med sandet. Vær helt rolig; Festivalen har nemlig en fin sandlegeplads, hvor børn og voksne selv kan afprøve deres kreative evner som sandskulptører.
    Kom og få en intens, og tankevækkende oplevelse til året sandskulpturfestival i Søndervig, for 17. år i træk. 

    Entré

    Voksne kr. 60 kr.
    Børn t.o.m. 11 år kr. 30,- / Børn t.o.m. 4 år gratis.

    Åbent for publikum

    Fra den 15. maj - 31. august dagligt fra kl. 10.00-19.00.
    Fra den 1. september - 27. oktober dagligt fra kl. 10.00-17.00.
    Åbningstiderne kan efter aftale, ændres for større grupper.

    Café Sandskulptur

    Salg af is, snacks, sandwich, øl og vand med mere.

    Praktisk information

    Madkurv og drikkevarer må gerne medbringes.
    På pladsen findes borde og bænke.
    På pladsen findes handicap toilet.
    Pladsen er indrettet med stisystem således handicappede let kan komme rundt.
    På pladsen findes en stor sandkasse hvor børn og voksne kan prøve egne evner som sandskulptører.
    Hunde i snor må gerne medtages.
    P-pladser til busser og biler.

    Grupper over 10 personer

    Ved forudbestilling, kan vores dygtige personale, gratis, tilbyde en orientering om sandskulpturernes tilblivelse/opbygning (varighed ca. 20 min.). Orienteringen kan bestilles på mail: info@sandskulptur.dk, med angivelser af deltagerantal, dato og klokkeslæt for Deres besøg.