Leg på stranden

Den bedste badestrand

Sydstranden i Hvide Sande et oplagt sted at gå hen en varm sommerdag. 

Vil du bade? Her er livredder om sommeren og en bred hvid sandstrand. 

Vil du surfe? Her er moler og bølger, der giver gode bølgeforhold.

Vil du hellere ligge og tage solbad? Her er god plads, for stranden er flere kilometer lang. 

Med andre ord: i Sydstranden Hvide Sande er et oplagt sted til en ferie- eller fridag i sol, sand og vand. 

Plads til alle

Kunstværket Vestled gør det muligt for kørestolsbrugere og barnevogne at komme ned på stranden.

Den sydligste mole går 700 meter ud i havet, hvorfra du kan fiske, nyde udsigten eller blive fascineret af naturens kræfter.

Men du kan også tage et tæppe med og lægge dig i sandet, mens børnene bygger sandslotte eller flyver med drager. Med andre ord: Sydstranden er en badestrand helt i særklasse.

Den særlige stemning

Lige bag klitten ligger surfcafeen, hvor du kan leje surfudstyr, booke kurser eller drikke en kop kaffe og spise en is. Mange parkerer autocamperen her og nyder den afslappede stemning tæt på by og strand.

Og synes du, der er en særlig lugt i området? Så er det bare, fordi den aktive fiskerihavn ligger lige ved siden af. Her arbejder fiskere og fiskeindustrien på at levere, sælge og forarbejde fisk til hele verden side om side med feriegæster og havmåger.