Fugle

Fugle

Foto: hvidesande.dk

Husk din fuglekikkert, når du tager på ferie ved Ringkøbing Fjord og Skjern Enge.

Ringkøbing Fjord-området og Skjern Enge er som mekka for både trækkende og ynglende vandfugle. Her er plads, masser af føde og den nødvendige fred og ro i yngletiden.

Engområderne er især vigtige som raste- og fourageringsområde for tusindvis af vandfugle. Især ses svømmeænder som krikand, pibeand, gråand og hvinand. Blandt gæssene dominerer den kortnæbbede gås, grågås, knortegås og bramgås.

På de lavvandede områder ses især almindelig ryle, stor og lille kobbersneppe, vibe og hjejle.

Ydermere er Tipperne et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. Flere end tusind par yngler her. En del af fuglene står på den danske rødliste over truede eller sårbare arter.

Læg mærke til de mange forskellige fugle

Vandfuglene har gode vilkår i engene omkring Ringkøbing Fjord, men det er værd at lægge mærke til andre fugle også. Hold øje med rovfugle som rørhøj, musvåge, blå kærhøg, tårnfalk og mosehornsuge. På alle årstider kan man desuden være heldig at se sjældne rovfugle som havørn, fiskeørn og vandrefalk.

Sjældne og sårbare fugle

Rørdrum (Botaurus stellaris)

Skestork (Platalea leucorodia)

Rørhøg (Circus aeruginosus)

Klyde (Recurvirostra avosetta)

Almindelig Ryle (Calidris alpina)

Brushane (Philomachus pugnax)

Mosehornugle (Asio flammeus)

Fjordterne (Sterna hirundo)

Havterne (Sterna paradisaea)

Atlingand (Anas querquedula)

Plettet Rørvagtel (Porzana porzana)

Lille Præstekrave (Charadrius dubius)