Kendte mennesker fra Ringkøbing | Statue af Ringkøbings sønner
Statue af Ludvig Mylius-Erichsen i Ringkøbing

Ringkøbings kendte bysbørn

Ringkøbing har opfostret et par prominente danskere igennem tiderne. En af byens kendte sønner var Danmarks statsminister, en anden var med til at kortlægge Grønland,

I.C. Christensen var Danmarks statsminister fra 1905-08, eller, som det hed dengang, "konseilspræsident". Han havde mange ansvarsområder i sin politiske karriere. For eksempel var han med i forhandlingerne om Island i 1918 og om Grønland i 1924. I.C Christensen var også kulturminister og indførte blandt andet de danske menighedsråd, som gav almindelige danskere medbestemmelse vedrørende kirken helt tilbage i 1901.

På ekspedition i Grønland 

Ludvig Mylius-Erichsen var en berømt, dansk polarforsker. Han deltog på Grønlandsekspeditionen 1902-04 og var leder af Danmark-ekspeditionen 1906-08. Under den sidste ekspedition døde Mylius-Erichsen og hans rejsefæller. De blev overrasket af foråret, som umuliggjorde fortsat slæderejse, og de nåede derfor aldrig tilbage til ekspeditionens base og forsyningerne der, men omkom i den stærke kulde. Mylius-Erichsen kortlagde den nordlige del af Østgrønland, hvor et stort område er opkaldt efter ham i respekt for hans arbejde med udforskning af de grønlandske polarområder.

Der står statuer af både I.C Christensen og Mylius-Erichsen i Ringkøbing, den ene på vejen mod Holstebro, den anden foran Ringkøbing Museum.

Del denne side