" Blå " ( BLAU ) | Hvidesande

" Blå " ( BLAU )

Tag udgangspunkt i farven blå – og lad så ellers fantasien råde. Måske med inspiration fra nogle af de mange aktiviteter, der sker i forbindelse med Kulturfestival BØLGEN. Værkerne skal være færdige og afleveret i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk senest den 23. august 2013 kl. 17.

Skab et blåt kunstværk

I kølvandet af kulturfestival Bølgen arrangerer Vestjyllands Kunstpavillon en åben totalinstallation af BLÅ kunstværker med fernisering den 24. august 2013.

Enhver med tilknytning til Ringkøbing-Skjern kommune kan deltage. Det betyder, at hvis man bor i kommunen, er tilbagevendende feriegæst eller har feriehus i området og har mod på kunst og farven blå har man chancen for at blive en af de udvalgte udstillere.

Man deltager ved at aflevere ét, to eller tre kunstværker i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk i tidsrummet 21.-23. august fra kl. 13-17.

Værkerne bliver løbende vurderet og udvalgt af dommere. Udstillingen bygges op over de tre dage, kunstværkerne indløber.

Betingelser for at medvirke

  • Udstiller sørger selv for indlevering og afhentning, og udstilling sker på eget ansvar.
  • Hver udstiller kan indlevere 1-3 kunstværker.
  • Kun seriøse indleveringer bliver udstillet. Vestjyllands Kunstpavillon afviser værker, der ikke er seriøse – eller som ikke overholder nedenstående fysiske mål. Der er kun ét udstillingslokale, så det er nødvendigt at begrænse antal og størrelse.
  • Malerier må kun undtagelsesvis være over 1x1 meter. De bliver hængt på søm og skal være lige til at hænge op.  Alle billeder bliver hængt ”kant til kant”.
  • Øvrige kunstværker må ikke være større end malerierne, og skulpturer må ikke være over én meter i højden.

    Se mere om udstillingen på www.vestjyllandskunstpavillon.dk
     

Del denne side

Kunst og Kunsthåndværk

Kunst og Kunsthåndværk

Hver by har sine egne udøvende kunstnere