Servicehåndbog

Servicehåndbog

Foto: Ringkøbing Fjord Turisme

Destination Ringkøbing Fjords (hvidesande.dk) vision er, at blive nordeuropæernes foretrukne kystferiedestination. For at opnå det mål, vil vi skærpe brandet, udvikle området og styrke værtskabet.

Denne håndbog er et konkret værktøj, som skal bidrage til et styrket værtskab. Bogen er en støtte til alle os, som møder og servicerer områdets gæster, både i professionelle sammenhænge og når vi har fri. Vi har en unik mulighed for at give gæsterne en varm velkomst og en helt uforglemmelig oplevelse.

I 2014 spurgte vi vores gæster, hvad de synes om serviceniveauet i området. Gæsterne synes, der var brug for forbedring – og derfor rummer et fokuseret arbejde med værtskab og service et stort potentiale, som gør, at vores gæster i langt højere grad husker os, fortæller om os og kommer igen. Bogen giver enkle råd til, hvordan vi hver især kan gøre det lidt bedre og dermed bidrage til det helhedsindtryk, vores gæster får, når de mærker vores ægthed, nærvær og passion.