10: Østerport i Ringkøbing | Hvidesande

10: Østerport i Ringkøbing

Ringkøbings Østerport lå omtrent, hvor Algade slutter ved Mylius-Erichsensvej og Reberbanen. Det gule hus Herningvej 1 er det første hus bygget uden for byporten. Facaden er senere ændret og pudset. Her startede i 1860 den Vest- og Sønderjyske Kreditforening, der i 1913 opførte Herningvej 3, en imposant bygning i nybarok tegnet af Helge Boisen Møller. Den kostede det engang svimlende beløb af DKK 327.000 mod et normalt hus ca. DKK 5000,-. Bygningen er i 2005 solgt af Nykredit til Vestjysk Landboforening. Boisen Møller har også tegnet den ældste del af Sygehuset 1908 og Ting- og Arresthuset med Politistation 1918, beliggende Kongevejen 16. Dommerkontoret, Kongevejen 10, er tegnet af Plesner 1906 og senere forlænget. Kongevejen er den ældgamle landevej mod syd og øst. Ringkøbing Museum med facaden mod byen er fra 1922 i en blanding af nyklassiicisme og traditionel vestjysk stil, arkitekt G. Juul Brask. På pladsen foran museet står statuen fra 1916 af polarforskeren L. Mylius-Erichsen, der omkom i NØ-Grønland 1907. Den er udført af billedhuggeren C. Skikkild, som stammede fra Ringkøbing.

Del denne side

Opdateret af:

Destination Ringkøbing Fjord holger@hvidesande.dk
 

Kontakt

Adresse

Østerport
6950 Ringkøbing

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.247086554
Latitude : 56.08836526