Skjern Vindmølle | Hvidesande

Skjern Vindmølle

I 1872 blev møllen du kan opleve bygget i Albæk - lidt øst for Skjern. Da jernbanen i 1875 kom til Skjern, trak det folk til, det betød at man i 1882 flyttede møllen til Skjern, hvor den blev opført lige overfor stationen. I starten var der et forbud mod at bygge høje bygninger omkring Skjern Vindmølle. Møllen havde brug for vind til at dreje rundt, og høje bygninger ville skærme for vinden. Men efterhånden kunne det ikke håndhæves mere. Vindmøllen fik ikke vind nok, og der skulle en krig til, for at Skjern Vindmølle ikke sygnede hen. Under Første Verdenskrig fik man atter brug for vindkraft, og møllen blev derfor flyttet til Marupvej udenfor byen, her var der mere vind, og vindmøllen kunne nu trække Skjern Elværk og forsyne byen med el.

I dag er Skjern Vindmølle en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor der bliver udstillet kunst af lokale kunstnere og afholdt forskellige kulturelle arrangementer.

Levende Historie

Skjern Vindmølle er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor I kan opleve historien der hvor den foregik. Museet består af en række autentiske bygninger, der alle fortæller en spændende historie om det liv mennesker gennem tiden har levet der, og hvordan landskabet har præget det!

På Ringkøbing-Skjern Museum er historien ikke bare i montre. Her kan du opleve den LEVENDE HISTORIE med alle sanser - gennem levendegørelse, guidede ture, børneaktiviteter og rundvisninger. Med et ugekort eller årskort er der rabat ved at besøge flere besøgssteder. Børn og unge op til 18 år har gratis adgang ifølge med voksen. Ugekortet kan købes på museets besøgssteder, Ringkøbing turistkontor og Hvide Sande turistkontor.

Vil du vide mere om Skjern Vindmølle, åbningstider, priser, dato for aktiviteter og arrangementer besøg www.levendehistorie.dk eller følg os på www.facebook.com/skjernvindmolle

Åbningstider

01/03/2017 - 30/06/2017 Søndag 13:00 - 17:00
01/09/2017 - 30/11/2017 Søndag 13:00 - 17:00

Del denne side

Opdateret af:

Destination Ringkøbing Fjord holger@hvidesande.dk
 

Kontakt

Adresse

Marupvej 25 A
6900 Skjern

Telefon

+45 9735 2973

Fax

+45 9736 2480

Fakta

  • Samlingernes emne

    • Kunsthåndværk
    • Billedkunst

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.49522
Latitude : 55.952421