GH Akvarel Danmarks Kort
Erhverv Fiskeri Ferie Kultur/Fritid Billedgalleri Lystfiskeri Puzzle Turistinfo

Hvide Sande Feriehuse

Esmarch Feriehusudlejning

Surfcast fiskeri

SurfcastfiskeriSurfcastfiskeriet er ikke så gammelt i danmark endnu, men det er et fiskeri som vinder mere og mere frem. Der fiskes direkte fra kysten med kraftige lange stænger med store kastevægte fra 100 – 400 gram, så man kan sige fiskeriet er meget kraftbetonet. Grunden til det kraftige grej er til dels brændingen som kan kaste grejerne op på stranden igen hvis ikke det er kraftigt nok, og til dels er det strømmen som kan løft grejerne fra bunden og føre dem op på stranden. Når først man har styr på disse to elementer så åbner der sig et meget spændende fiskeri, med mulighed for at fange mange forskellige arter fisk.

Fiskeriet foregår det meste af året, i vinterhalvåret er der selvfølgelig længere mellem dagene hvor fiskeriet Surfcastfiskerilader sig gøre på grund af vejret, som ofte er blæsende her på vestkysten, da der er flere dage med dårligere vejr når havet aldrig helt at falde til ro, hvilket også giver en kraftigere strøm som gør fiskeriet mere besværligt – men bestemt ikke umuligt.

Det rigtig spændende fiskeri starter i det tidlige forår og fortsætter hen i juni/juli måned afhængig af vejret, bliver det for varmt kommer fiskeriet typisk ind i en mindre gunstig periode. I april/maj kommer fladfiskene ind fra det dybere vand til de kystnære områder, her er det så surfcastfiskeriet kommer ind i billedet, det typiske fiskeri efter fladfisk foregår fra moler og havneindløb, hvor man her opsøger fiskene på deres opholdssteder på kysten. Hele strækket fra ”Strandgården” i nord til Nymindegab syd er fyldt med gode fiskepladser, se kortet for hotspots, og spørg om det aktuelle fiskeri i grejbutikkerne.

SurfcastfiskeriDet er som tidligere nævnt et fiskeri som kræver lidt kraftigere grej. Stænger på 3,5 – 4 meter med en kastevægte på 100 – 300 gram er ideelle. Fiskehjulet bør kunne holde mindst 200 meter 0,35 line, og så skal man helst have en stangholder. Så mangler der kun lidt forfang, bly og agn. Som ved molefiskeriet er der indenfor surfcastfiskeriet også sket en masse de sidste år. Forfangene som ofte bruges er nu specielt udviklet netop til denne form for fiskeri, kraftige stænger og kraftbetonede kast kræver meget af forfangene, ikke alene skal de være lavet af kraftige liner, men også agnene skal være beskyttede når der kastes. De nye typer forfang er selvfølgelig også helst udstyret med perler og påhæng i alverdens farver. Blyet bør være kraftigt og gerne udformet så det kan forankre sig på bunden, dette for at forfangene ikke skal drive på land igen med det samme.

SurfcastfiskeriEt godt råd er altid at spørge i de lokale grejbutikker, de har fingeren på pulsen, og ved som regel altid hvor fiskeriet er bedst for øjeblikket.

Før fiskeriet påbegyndes er det altid godt at stå i klitterne for at se hvor fiskeriet eventuelt kunne være godt. Se efter de steder hvor vandet syner mørkere, her er der normalvis dybere, her opholder fiskene sig helst.

Hvis man ikke kan se noget fra klitterne, bemærk da hvordan bølgerne ruller mod land, stopper eller løber bølgerne ud inden de rammer stranden er her også typisk dybere.

 
 
 

Alle billeder, tekster og data på HvideSande.dk er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af HvideSande.dk. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra HvideSande.dk uden skriftlig tilladelse. ©


Webmaster