GH Akvarel Danmarks Kort
Erhverv Fiskeri Ferie Kultur/Fritid Billedgalleri Lystfiskeri Puzzle Turistinfo

Hvide Sande Feriehuse

Esmarch Feriehusudlejning

Sildefestival
Sildefestival 2009
25. - 26. April

SAMLET PRÆMIESUM: OVER KR. 50.000,-

 
Sildefestival
Herings Festival
 

Sildefestivalen i Hvide Sande satte rekord

Med 298 deltagere satte Sildefestivalen i Hvide Sande i weekenden deltagerrekord. De 298 deltagere var fordelt på tre konkurrencer for voksne og en for børn. 27 børn deltog i børnekonkurrencen hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste år. Yngste deltager var fireårige Erik Ploug fra Hvidovre.

Den mest vindende deltagere i Sildefestivalen i Hvide Sandes 14 årige historie er Peter Malinowski fra Bremen i Tyskland. Intet mindre end syv gange har han vundet hovedpræmien og deraf fem på stribe. I år måtte den, i lystfiskerkredse, legendariske Peter Malinowksi se sig slået af en landsmand, tyske og mangeårige deltagere Armin Demuth, som med 15,5 kg. og 133 sild i Sildefesitvalens første konkurrence vandt 1. pladsen og hovedpræmien. Danske Fikret fra Ikast vandt 2. pladsen med 14,5 kg. og 137 sild og tyske Jens Linke vandt 3. pladsen med 13,0 kg. og 124 sild. Hver af de tre konkurrencer er af en times varighed og det er vægten der er afgørende. Hvis der er tale om samme vægt er det antallet af sild der er afgørende for placeringen.

Mads Frich fra Hvide Sande og Carsten Madsen fra Esbjerg opnåede de to næstbedste danske placeringer med henholdsvis en 6. og en 7. plads i en af konkurrencerne. Af de 298 deltagere under dette års Sildefestival i Hvide Sande var ca. tre fjerdedele af tyskere, udover to hollændere var resten danskere.

Under dette års Sildefestival Sildefestivalen i Hvide Sande satte rekordblev der fanget i alt 622,5 kilo sild. Langt fra rekorden i 1999 hvor den samlede mængde fangede sild var 1.467 kilo. Peter Malinoskis personrekord fra samme år, på 313 sild og 28,6 kg. holder derfor forsat.


Foto : Vindere af Sildefestivalen 2009. Fra venstre Armin Demuth, Fikret fra Ikast og Jens Linke fra Tyskland.

Sildefestival 2006
 

Se dette års- og tidligere vindere af Sildefestival | Billeder 2009

 

Mr. Sild og Årets Sildeopskrift 2009 fundet

Mr. Sild Årets to nye tiltag under dette års Sildefestival, Mr. Sild og Årets Sildeopskrift, blev en ubetinget succes. 10 modige mænd i alderen 18 til 63 år stillede op i konkurrencen Mr. Sild.

Kun iført waders catwalkede de på scenen og besvarede spørgsmål fra fire udvalgte dommere. Der blev dystede i intelligens, glimt i øjet´, humor og udseende. Jesper Kaalund, årgang 68 fra Hvide Sande løb af med titlen og æren.

Årets Sildeopskrift 2009Mary Søgaard fra Hvide Sande Røgeri, Muslingefiskeskipper Holger Lodberg og tidligere kok og restauratør Hanne Simmelkjær smagte og bedømte de ni forskellige silderetter der var indleveret til konkurrencen ”Årets Sildeopskrift”.

Det var et enigt dommerpanel der udnævnte Niels Jes Kristensen fra Hvide Sandes ”Julesild” som bedste ”Årets Sildeopskrift”. 2. pladsen gik til Aase Haahr fra Hvide Sande og 3. pladsen til Anna Marie Nissen fra Vindelev.

 

Årets Sildeopskrift 2009

Niels Koks Julesild

Årets Sildeopskrift 2009600 gr. udvandede sildefileter
1 løg
1 porre
3 gulerødder
1 stk. allehånde
Meget dild

Lage:
2 dl. eddike
3 dl. vand
300 gr. sukker
4 laurbærblade
10-12 nelliker

Lagen koges i nogle minutter og afkøles inden den hældes over sildene.

Sildene lægges lagvis med grøntsager. Smager godt efter 8 dage men allerbedst efter 5 eller 6 dage.
 

Alle billeder, tekster og data på HvideSande.dk er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af HvideSande.dk. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra HvideSande.dk uden skriftlig tilladelse. ©


Webmaster