|
Fiskeriet i de mange Put and take søer er
indbegrebet af familiefiskeri, her kan alle simpelthen være med,
søerne har åbent hele dagen, og
fiskene
er der altid, og er næsten altid i ”bidehumør”, så dette udgør
vigtige ingredienser i opskriften på en god fisketur – med ”næsten”
fangstgaranti.
I hele Ringkøbing Fjord området ligger rigtig
mange af disse fiskesøer, der er sjældent meget længere en 10-15 km
til det nærmeste sted hvor familien kan smide snøren i vandet og få
et par fornøjelige timer.
Put & Take fiskeriet har i de sidste 10-15 år
været igennem en enorm udvikling og er uden sammenligning et af de
mest populære fiskerier i dag. Når så mange dyrker fiskeriet
udvikles der også mange forskellige måder at udøve fiskeriet på,
ikke alle holder i længden, og nogle steder er bestemte metoder
ganske enkelt blevet forbudt. Vi vil her beskrive nogle af de mest
anvendte, og ofte mest udbredte metoder.
Da
der findes mange metoder til fiskeriet kan man ikke umiddelbart give
et bud på en type grej som er velegnet, men deler man det op på
metoderne er det straks nemmere.
Til prop og spinnefiskeri vil en stang på 2,4 –
3,0 meter, et passende hjul med 0,25 line kunne bruges til det
meste. Vil man fiske med fluestang er 8 – 9” stang i en klasse 6-7
det mest brugte, dette kan dog varierer meget fra sø til sø, og
fisker til fisker.
Fiskeriet er åbent hele året i de fleste søer,
men der sættes typisk flere fisk ud om sommeren, da det er her de
fleste lystfiskere nyder at drive dette fiskeri. Om vinteren og i
efteråret er der visse søer som er åbne, og nogle af disse fisker
endog rigtig godt. Så der er søer til enhver årstid.
Propfiskeriet er fascinerende, hvornår mon
proppen bryder overfladen og forsvinder i dybet, hvornår gives der
tilslag – med andre ord et spændende fiskeri på lige fod med andre
former for ørredfiskeri. På enkelte dage kan det være denne metode
som er langt den bedste.
Man kan bruge som før nævnte stang og hjul,
endvidere skal der en prop 2 – 10 gram, nogle få stykker bly, gerne
af ”klemmetypen” og nogle kroge, disse skal helst være afstemt efter
dem agntype man benytter, spørg i butikkerne hvad de anbefaler. Agnen er et helt kapitel for sig selv, der kan bruges regnorm,
tigerorm, mider, melorm og en masse andet spændende, vær opmærksom
på at ikke alle agntyper er tilladt i alle søer. I dag findes der
også mange typer kunstagn som er rigtig spændende, og ikke mindste
effektive, de har også den fordel at de ikke ”dør” som levende agn
gør efter en periode. Disse kunstagn har flere års holdbarhed. Mange
bryder sig ikke om levende agn, så er disse typer gode alternativer.
Ved søen gælder samme regel som ved alle andre fiskerier, fisk
aktivt, se om du kan ”læse” vandet, hvor er fiskene, fisk hvor de
er. Ørreder har det med at cirkulerer i store baner og vender hele
tiden tilbage til udgangspunktet – prøv om du kan aflure dette – så
er du et skridt foran. Hvis der ikke er overflade aktivitet kan man
prøve at fiske på bunden i stedet, på meget varme dage især trækker
fiskene ned i vandlagene hvor der er køligere.
Vil man hellere fiske aktivt hele tiden er der
mulighed for dette med spinner, blink eller woblere og en let
kastestang.
Her gælder som de er nævnt i sidste afsnit at man skal
forsøge at aflæse vandet, ”spotte fiskene” kaldes dette også. Når
man har fundet fiskene kan man prøve at komme så tæt på som muligt. Så begynder fiskeriet, har man set fisken kastes direkte til disse,
helst således at fiskene svømmer hen mod spinneren eller blinket, så
spinnes der langsomt ind i et tempo der passer til agnen. Agnen skal
bevæge sig frit og ubesværet gennem vandet, og helst ikke sætte sig
fast i tang eller anden bundvegetation, sker dette øges farten på
indspinningen en smule. Har man ikke ”spottet” en bestemt fisk, men
et område hvor man tror chancerne er gode er et godt tips at affiske
vandet i vifteform, på denne måde får man afsøgt vandet for jagende
fisk. Et andet godt tips er at skifte blink efter 10-20 kast uden
succes, prøv noget forskelligt fiskene kan være kræsne i deres
fødevalg.
|