Kunstnerbolig ART 56 | Hvidesande

Kunstnerbolig ART 56

På Tyskerhavnen i Hvide Sande bor en kunstner i kunstnerboligen på adressen Æ Gammelhavn 9.

Et smukt lille træhus på 50 m2, som er et levende og arbejdende værksted og der er ”åbent hus” for alle fra søndag til torsdag mellem kl. 12-16 fra juni måned til november. Hver kunstner bor højst 14 dage i huset; så kommer en ny og alle skal de - inden afrejse - sætte deres eget fingeraftryk i huset i form af et lille maleri eller lignende.

Hvide Sande har, som i Skagen, et specielt lys set med kunstneriske øjne – det skyldes vandet på begge sider af byen, som reflekterer alt lys uden genskær fra bl.a. store træer. Dette har inspireret mange udøvende kunstnere i rigtig mange år og der findes mange malerier/billeder fra de små fjordhavne rundt om Ringkøbing Fjord og fra Vesterhavet.

Huset er bygget i samme stil, som de gamle redskabshuse i området. Udvendigt beklædt med fyrretræ – behandlet, så det bliver hårdt og vedligeholdelsesfrit – et miljøvenligt alternativ til tropisk træ, mens vinduer og døre er mahogni og indvendigt er bl.a. betongulv belagt med epoxy. Det er den lokale feriehusudlejning, der har bygget og ”styrer” huset.

”Der har allerede været stor interesse fra besøgende og vi er ikke i tvivl om, at når de mange trofaste gæster spotter, at her er et levende værksted med liv og aktivitet, som også ligger smukt i det autentiske fisker-miljø på Tyskerhavnen, så vil de komme igen og igen for at følge de skiftende kunstneres arbejde”; udtaler Henning Davidsen, som har været projektleder på huset.

Del denne side

Opdateret af:

Destination Ringkøbing Fjord holger@hvidesande.dk
 

Kontakt

Adresse

Æ Gammelhavn 9
6960 Hvide Sande

Telefon

+45 2961 7895

Fakta

  • Kunstform

    • Maleri

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.1321621977146
Latitude : 56.007679119659