Kaj Munks Præstegård | Hvidesande

Kaj Munks Præstegård

Kaj Munk flyttede ind på Vedersø Præstegård som nyuddannet præst i 1924, det var her han mødte sin kone Lise, her deres 5 børn voksede op, det var her han havde sine mest virksomme år – hvor skuespil, prædikener, breve og digte kom til, og det var her, tyskerne i januar 1944 hentede ham.

I dag formidles Kaj Munks alsidige liv og virke i de smukke rammer som præstegården og naturen udgør. Præstegården er ligeledes et samlingssted for forskellige kulturelle aktiviteter.

Hver torsdag hele sæsonen kl. 13.00 er der rundvisninger på Kaj Munks Præstegård, i juli og august samt uge 42 er der også rundvisninger tirsdag kl. 13.00.

Parken og præstegården

Den smukke park ved Museet Kaj Munks Præstegård gemmer på sin egen historie. Beplantningen er begyndt i starten af 1800-tallet og siden da, har hver ny præst efterladt sit personlige præg. Parken består især af frodige løvtræer, som trods det barske vestjyske vejr vokser rigt.

Kaj Munk har også sat sit præg på parken med den blå anemone, som han hentede fra sin hjemstavn på Lolland. Han fik også etableret en kanal, så han kunne sejle direkte fra haven og ud på Nørresø.

Levende Historie

Museum Kaj Munks Præstegård er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor I kan opleve historien der hvor den foregik. Museet består af en række autentiske bygninger, der alle fortæller en spændende historie om det liv mennesker gennem tiden har levet der, og hvordan landskabet har præget det!

På Ringkøbing-Skjern Museum er historien ikke bare i montre. Her kan du opleve den LEVENDE HISTORIE med alle sanser - gennem levendegørelse, guidede ture, børneaktiviteter og rundvisninger. Med et ugekort eller årskort er der rabat ved at besøge flere besøgssteder. Børn og unge op til 18 år har gratis adgang ifølge med voksen. Ugekortet kan købes på museets besøgssteder, Ringkøbing turistkontor og Hvide Sande turistkontor.

Vil du vide mere om Kaj Munks Præstegård, åbningstider, priser, dato for aktiviteter og arrangementer besøg www.levendehistorie.dk eller følg os på www.facebook.com/kajmunkpraestegaard

Åbningstider

09/04/2017 - 30/06/2017 Tirsdag, Torsdag, Søndag 11:00 - 16:00
01/07/2017 - 31/08/2017 Mandag - Torsdag, Søndag 11:00 - 16:00
01/09/2017 - 30/09/2017 Tirsdag, Torsdag, Søndag 11:00 - 16:00
01/10/2017 - 31/10/2017 Tirsdag, Torsdag, Søndag 11:00 - 16:00

Pris

Voksne

50.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

Destination Ringkøbing Fjord holger@hvidesande.dk
 

Kontakt

Adresse

Vesterhavsvej 7
6990 Ulfborg

Telefon

+ 5041 6526

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Type

    • Historisk museum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.1841867
Latitude : 56.2487381