Jubilæum 2006

 
 

Kogebogen

 

Presse

 

Jubilæum 1981

 

Hvide Sande - 75 års byjubilæum 2006

 

Hvide Sande – voksede af havet

En udstilling med kunst, kunsthåndværk og design. Udstillingen har til huse under slusen fra tirsdag den 22. august til mandag 4. september 2006

 

I forbindelse med Hvide Sandes 75 års jubilæum er en række kunstnere, kunsthåndværkere og designere med rødder i Hvide Sande vendt hjem til byen for at vise, hvad de arbejder med.
Det har vist sig, at ganske mange Hvide Sande-børn har taget et kunstnerisk talent med sig fra den forblæste barndomsegn. Andre har senere fået en tilknytning til egnen. Så det har ikke været svært at samle en meget alsidig flok til udstillingen - flere af deltagerne er allerede godt etableret og anerkendt inden for deres felt, andre er helt unge i faget.

Det er samtidig en glæde, at Kystdirektoratet har ladet udstillingen bo i afvandingsslusen, der står som det konkrete monument for Hvide Sandes begyndelse i 1931. Det var slusen, der sikrede, at foretagsomme fiskere valgte at slå sig ned ved åbningen mellem hav og fjord, og Holmsland Kommune kunne ikke have fået stillet bedre rammer til rådighed for jubilæums-udstillingen. Kunstnerne har da også udtrykt stor begejstring for, at de netop skal udstille under slusen.

På udstillingen kan man blandt andet opleve billedkunst af forskellig slags - både fotokunst, maleri og computergrafik. Der vises desuden design af tøj og hatte, pottemageri, glas, smykker og arkitektur.

I forbindelse med regentparrets besøg i Hvide Sande tirsdag den 5. september gæster Dronningen udstillingen.

 

Deltagerne i udstillingen er:

Kunstfotograf Linda Orloff, der samtidig har skabt jubilæumsplakaten. Guldsmed og smykkedesigner Trine Trier Rosendahl, der har kreeret Hvide Sandes jubilæumssmykke. Jannie Lymann Schacksen, der sammen med sin mand driver modefirmaet Staff. Gert Skyt med computergrafik, Hannah Mikkelsen med glaskunst, Helene Madsen med syning og design, Jette Tind med design og strik, Kathrine Birkekjær Færch med skulptur og maleri, Kirsten Bank Iversen med maleri, Marie Dres Frydendahl med fotokunst, Marie-Louise Jensen Høstbo med arkitektur, Nikolaj Andersen Olsvig med maleri, Dorith Andersen med keramik, Vibeke Møller med hatte og Ole B. Christensen med buntmageri.

 
Åbningstider:
Åbner tirsdag 22. august 15-21.
Derefter hverdage 14-21
Lørdag 26. august 11-17. Søndag 27. august 11-21
Lørdag 2. september og søndag 3. september 11-21.
Sidste dag mandag 4. september 14-21.
 
 
 

Hvide Sande Nettet© Apollo Web

Alle billeder, tekster og data på HvideSande.dk er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af HvideSande.dk. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra HvideSande.dk uden skriftlig tilladelse. ©


Webmaster