|
Jubilæum 2006 |
|
|
Kogebogen |
|
|
Presse |
|
|
Jubilæum
1981 |
|
|
|
|
|
|
Hvide Sande - 75 års byjubilæum 2006
|
Folkegave til Hvide Sandes 75-års jubilæum
|
|
 |
|
|
Kunstværket Cyklus
|
|
Til Hvide Sandes 75-års jubilæum får byen en
folkegave i form af Leo Andersen, Galleri 63´s kunstværk "Cyklus".
Kunstværkets 2 dele "Jordens Navle" og "Punktet" er netop nu under
produktion på Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. Kunstværket vil i sin fulde udformning koste ca.
1,85 mill. kr. og på nuværende tidspunkt er der indsamlet ca. 1,5
mill. kr., dels med bidrag fra fonde, men også en stor velvillighed
blandt byens virksomheder har gjort det muligt, at udvalget har nået
dette resultat. |
|
|
Jordens Navle
|
|
En halvkugle i stål placeres midt i rundkørslen ved Fiskeriets Hus
med en ophøjet krans af brosten omkring. Skulpturen symboliserer
fødslen, her starter det - herfra tager man ud. |
|
|
Punktet
|
|
Symboliserer livet med syv skibsstævne, som er
bygget op omkring en globus. Det er fra dette punkt, man sejler ud
på De Syv Verdenshave - et punkt, der endnu ikke er markeret i
verden. Under hver stævn vil navnene på De Syv Verdenshave være
nævnt. "Punktet" placeres umiddelbart nord for afvandingsslusen,
nedenfor Fiskeriet Hus. I flisebelægningen vest for skulpturen
bliver der lavet en lysstreg, som markerer, at 56. breddegrad går
lige igennem Hvide Sande. |
|
|
Livstrappen
|
|
En trappe øst for "Punktet", hvor trinene
afsluttes med en hammer (bolværkskant). Ved siden af trappen laves
en handicapvenlig sti, ligesom trinene på trappen er så brede, at
der er plads til kørestole, barnevogne m.m. Trappen fører ned til en
plads, hvor der i belægningen er en kompasrose. På pladsen placeres
en flytbar scene af stål/sejldug i form af en muslingeskal, som fx
bruges til musik- og teaterarrangementer. Her bruges "Livstrappen"
som publikumspladser, hvorved den fungerer som et amfiteater. |
|
|
Mindesmærket
|
|
Mindesmærket for de omkomne ved
redningsbådsulykken i 1951, som er placeret vest for rundkørslen,
indgår i kunstværket som symbol for døden.
Hermed er ringen sluttet, og det hele begynder forfra |
- heraf navnet "Cyklus".
|
|
|
Stambog
|
|
For at kunne fortælle om, hvordan folkegaven er
blevet en realitet, laves en stambog med beskrivelse og billeder af,
hvordan kunstværket er blevet til.
I stambogen skal der også være sjove og spændende historier om Hvide
Sande, og alle som har lyst til at bidrage med disse historier, er
velkomne til at kontakte én fra udvalget.
Alle, som yder et kontant bidrag til folkegaven,
vil blive nævnt i stambogen, som dog først vil blive lavet færdig
efter indvielsen af kunstværket, så hele projektets historie kan
komme med i bogen. |
|
|
Indsamling til folkegaven
|
|
Det nu indsamlede beløb svarer til, at der er
penge nok til, at "Jordens Navle", "Punktet" og halvdelen af
"Livstrappen" kan laves færdig. Men det er naturligvis udvalgets
ønske, at hele projektet færdiggøres til jubilæumsdagen.
Udvalget har derfor brug for alle bidrag, små som
store. Bidrag kan indbetales ved på følgende konti:
Ringkjøbing Bank: 7656-0002132167
Ringkjøbing Landbobank: 7670-0002077308
Nordea: 9587-8969772028
Navn og adresse bedes oplyst ved indbetalingen.
På forhånd tak |
|
|
Udvalget
|
|
Mogens Frydendahl, fmd. . Vera Kristensen . Henrik Munkholm. Ole
"Søm" Jensen . Karsten Madsen . Mogens Kusk. Hans Chr. Christensen .
Mogens Jepsen . Marie Øgendahl. Henrik Pagaard . Birgitte
Christensen |
|
|
|
Uddybende spørgsmål kan sendes til :
folkegaven@hvidesande.dk |
|
|
|
 |
|
|
|
Folkegaven overrækkes til byen den 30. august
umiddelbart før festfyrværkeriet. |
|
|
|
|
|
|