|
Hvide Sandes 75 års byjubilæum er i løbet af 2006
blevet markeret på festlig vis.
Der har været mange spændende og alsidige arrangementer: flotte
koncerter, spændende udstillinger, musical, folkefest på havnen,
aften arrangementet
den 30. august og meget mere.
Arrangementerne har været præget af høj kvalitet, og det har
publikum været opmærksomme på, idet mange mennesker mødte op og fik
en god oplevelse.
Mange mennesker har været involverede, for at markeringen af
byjubilæet kunne realiseres.
Jeg vil gerne rette en stor tak til jubilæumsudvalget, foreninger og
enkelt personer som har gjort en stor indsats for, at jubilæet
skulle blive en succes.
Og det har været en kæmpesucces.
Tak for det.
Regentparrets besøg i Hvide Sande den 5. september blev
kulminationen på byjubilæet.
Vi blev begunstiget af godt vejr denne dag, og med det alsidige
program vi havde lagt, er det min fornemmelse, at Regentparret havde
en god og spændende dag i byen.
Der ligger et stort arbejde forud for et sådant besøg.
Jeg vil gerne her sige tak til de mange personer, der var involveret
både i planlægningsfasen, men også på selve dagen.
Byjubilæet blev en stor succes, som jeg er sikker på, at vi er
mange, der tænker tilbage på med glæde. |