Vi skaber oplevelser og vækst – Individuel rådgivnings- og sparringsforløb | Hvidesande

Vi skaber oplevelser og vækst – Individuel rådgivnings- og sparringsforløb

Vi gentager successen fra 2014 og tilbyder turistrelaterede virksomheder et individuelt rådgivningsforløb med en professionel konsulent med praktisk erfaring.  Den gang sagde en af virksomhederne:

”Det er kun halvanden måned siden, han besøgte os, men vi har allerede mærket stor forskel. Vi lavede efterfølgende ændringer, som har forbedret arbejdsgangene. Det betyder, at gæsterne nu venter mindre på trods af en travl højsæson. Han havde udelukkende konstruktive forslag til, hvordan vi kunne forbedre os.” 

– Jeanett Skou, indehaver af restaurant Bøffen

Denne gang er tilbuddet målrettet campingpladser og B&B’er frem for restauranter. I sætter rammerne og konsulenterne kan rådgive om stort og småt f.eks. inden for service, markedsføring, drift, arbejdsgange m.m.

Forløb for campingpladser:
Peter Lützen, som er tidligere campingkonsulent hos Campingrådet og nu den stolte ejer af Løgismosestrand Camping på Sydfyn vil stå for den professionelle rådgivning. Alle emner kan tages op f.eks. markedsføring, drift, ledelse, udvikling og søgen efter det autentiske/unikke, med undtagelse af finansiering og skatteforhold.

Per Lützen oplæg

Præsentation BDO

Anbefalinger til campingpladserne

Værdi: 6.400,-   

Forløb for B&B:
Vi er glade for at kunne tilbyde alle B&B’er individuel rådgivning med Lone Frost, B&B/høhotel-ejer, rådgivningskonsulent og indehaver af den landsdækkende Bed and Breakfast Guide. Ud over årelang erfaring med at drive og udvikle B&B har Lone udgivet en bog om, hvordan man starter og driver B&B.

Anbefalinger til B&B i Ringkøbing-Skjern Kommune

Opsamling på mødet den 30. maj

Karl Karstensens oplæg

Lone Frosts oplæg

Værdi: 6.000,-

Forløb for turistvirksomheder:

Vi er glade for at kunne tilbyde alle vores medlemmer i Ringkøbing Fjord Turisme et individuelt rådgivningsforløb med Kasper Møgelvang fra ORANGE elevator (indsæt som link til adressen: http://orangeelevator.com/). ORANGE elevator har stor erfaring og succes med at rådgive små- og mellemstore virksomheder, og involverer sig med stor passion og nysgerrighed i netop DIN virksomhed.  Tilbuddet er efter først-til-mølle-princip, og du skal afsætte tid til en indledende telefonsamtale og to besøg af Kasper Møgelvang (2*3,5 timer) samt hjemmearbejde. Datoerne for de to besøg arrangeres i samarbejde med ORANGE elevator. 

Værdi: 12.000,-

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information så kontakt enten Lisbeth Jensen på tlf. +45 40 10 87 46 eller mail Lisbeth@hvidesande.dk 

Del denne side

Lisbeth Jensen

Projektleder:

Projektstyring og –koordinering er mine ansvarsområder og styrker. Mine fokusområder er... Læs mere