Vejret ved vestkysten | Se vejrudsigten for Hvide Sande
Solnedgang på stranden i Hvide Sande

Vejret i Hvide Sande

Den unikke beliggenhed ved Vesterhavet sikrer, at Hvide Sande-området har flere solskinstimer end resten af Danmark.

Vil du gerne have mange solskinstimer i din ferie, er området omkring Hvide Sande et godt valg. Beliggenheden ved havet betyder, at vi - ligesom Skagen i nord og Bornholm i øst – har mange flere solskinstimer end resten af landet.

Med normalt dansk sommervejr med vestenvind kan du se regnbygerne bygge op inde over land, mens vi her i kystområdet kan nøjes med en mindre byge. Når vinden blæser fra vest og nordvest, har vi ofte høj, blå himmel med en svalende brise midt på dagen. Brisen lægger sig som regel hen under aften.

Ved højsommer har Hvide Sande og det vestjyske område generelt de højeste temperaturer i Danmark. Temperaturer over 25 grader er ikke usædvanligt. Det bliver dog aldrig ubehageligt på grund af brisen midt på dagen.

Vil du vide mere om,hvordan vejret bliver på din næste ferie, kan du besøge siden:
Dansk prognose

Her kan du finde mere detaljerede udsigter omkring bølger, tidevand og havet. De er meget nyttige, hvis du surfer Søndervig eller Hvide Sande.

Del denne side

Sommerhus ved vestkysten

Overnatning ved Vesterhavet

Feriehus, husbåd, campingplads, shelter, hotel eller bed & breakfast