Turismekonferencen 2016 – Værtskab i Verdensklasse | Hvidesande
Turismekonference 2016 Ringkøbing-Skjern

Turismekonferencen 2016 – Værtskab i Verdensklasse

Turismekonferencen er igangsat af turistdirektør Sebastian Schaper, som et led i at styrke sammenhængskraften i destinationen.
Fredag, februar 5, 2016

Den 3. marts kl. 13:00 – 17:30 inviterer Ringkøbing Fjord Turisme til Turismekonference i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Formålet med turismekonferencen er at skabe en inspirerende dag for erhvervet med faglig ny viden, samt mulighed for at netværke, hvilket er med til at styrke samarbejdet i destinationen og skabe værtskab i verdensklasse overfor vores gæster.

Turistdirektør Sebastian Schaper udtaler " Vi ser meget frem til Turismekonferencen, som skal være et samlingspunkt for hele branchen. Vi vil sætte fokus på, hvordan vi kan løfte serviceniveauet, som vi i Danmark gang på gang bliver klandret for. Konferencen er den første af sin art i vores område og vi håber, at alle vil tage godt imod den".
 

Alle destinationens erhvervsdrivende med tilknytning til turismen, er meget velkomne til konferencen, som er gratis at deltage i. Ringkøbing Fjord Turisme opfordrer alle til at deltage på konferencen, der blandt andet byder på følgende oplæg:

VisitDenmarks markedschef i Tyskland, Lars Ramme Nielsen holder et oplæg om de udfordringer, vi som destination står overfor, især i forhold til det tyske marked samt andre destinationer vi konkurrerer med.
PEJ Gruppens trend manager, Pernille Kirstine Møller fortæller blandt andet om, hvad kunderne ønsker at opleve i butikkerne i fremtiden, og hvordan vi bedre skal forstå fremtidens kunder.

Karen Marie Lillelund er konferencier og oplægsholder, og vil med udgangspunktet i rammende indsigter fra hverdagslivet og med sprudlende energi og humor give indspark til, hvordan vi kan blive bedre værter overfor vores gæster. Karen Marie Lillelund er en af tidens mest eftertragtede foredragsholdere i Danmark.

Formand for Ringkøbing Fjord Turisme Jørgen Iversen udtaler "Et nyt initiativ fra Ringkøbing Fjord Turisme, som alle i erhvervslivet, der har berøring med turister, bør møde op til".

Fakta om destinationen og Ringkøbing Fjord Turisme
I 2015 placerede Ringkøbing-Skjern Kommune sig på en landsdækkende 4 plads målt på turismeomsætning med 2,7 milliarder kroner.
Ringkøbing-Skjern Kommune havde i 2015 3,3 millioner turistovernatninger.
Ringkøbing Fjord Turisme er den officielle turistorganisation i Ringkøbing-Skjern kommune. Ringkøbing Fjord Turisme er en forening med 257 medlemmer, hvis opgave er at skabe udvikling og vækst for turismeerhvervene i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kontaktinformationer: Ringkøbing Fjord Turisme, Nørregade 2B, 6960 Hvide Sande, turistdirektør Sebastian Schaper, tlf. nr. 23263233, sebastian@h...

Del denne side