Stjerneskud | Hvidesande

Stjerneskud

Stjerneskud

 

4 søtungefileter (eller en anden slags hvid fladfisk)

1 dl hvedemel

1 æg

1 dl rasp

2 spsk smør

Salt

2 hvide asparges

2 grønne asparges

 

Tag to af rødtungefileterne og vend dem i mel, dyp dem i æg og derefter i rasp. Steg dem i smør på panden og salt undervejs. Tag dem af panden.

Rul de andre to rødtungefileter sammen og placer dem i panden.

 

Skræl de hvide asparges og placer dem og de grønne asparges i panden sammen med fisken. Tilsæt lidt vand og salt og læg et låg eller sølvpapir over panden. Steg til fisken er færdig – cirka 5 minutter.

 

Remoulade

1 æggeblomme

1 tsk sennep

2 tsk eddike

1 drys salt

2 dl solsikkeolie

2 dl pickles

1 spsk karry

 

Pisk æggeblommen, sennep, eddike og salt sammen i en skål. Pisk mens du langsomt tilsætter olien indtil du har en dejlig tyk mayonnaise. Hak pickles og bland det i mayonnaisen sammen med karry. Smag til med salt.

 

Anretning af stjerneskud

1 spsk smør

2-4 skiver rugbrød

4 blade grøn salat

2 skiver koldrøget laks

20 pillede rejer

2 sildefileter

2 spsk fiskerogn

2 skiver citron

 

Kom smør på rugbrødet og læg salatbladene på. Anret stjerneskuddet med laks, rejer, sild, fiskerogn, stegt fisk, kogt fisk, asparges, remoulade og citronskiver.

Del denne side