Sømærker langs Vestkysten | Historier fra Vestjylland
Sømærker

Sømærker

De høje, trebenede sømærker har ikke længere nogen egentlig funktion, men bliver sammen med redningsstationerne regnet for at være et kulturhistorisk og arkitektonisk væsentligt element i det vestjyske kystlandskab.

Sømærker skal forbedre sikkerheden til søs. De er vejledende, og det er altid op til den enkelte skipper at vurdere deres relevans. Fx kan en markering af et lavt område have stor betydning for et fragtskib, men ingen betydning for en jolle.

En del af sømærkerne er forsynet med blinkfyr og refleksstriber, og ud fra sømærkets form, farve og top – og placering i forhold til fyrtårnene, kan man fastslå, hvor man er og hvad man skal passe på.

Sømærkerne kaldes også Båker eller Baune, afledt af det tyske ”Baken” eller ”Bavn”, som i middelalderen var en betegnelse for en træstabel med ild i – og som fungerede som signalbål på et højtliggende sted.

Sømærkerne har eksisteret langt tilbage i historien, men blev først systematisk opsat fra omkring 1844. Da blev det besluttet, hvor og hvordan der skulle afmærkes i danske farvande.

11 høje sømærker, nærmest skulpturelle, trebenede trækonstruktioner, blev rejst omkring år 1885. Alle 11, deriblandt dem ved Vedersø klit, Årgab og Haurvig, er i dag fredet.

De trebenede sømærker har ikke længere nogen berettigelse som sømærker, men bevares alligevel som et kulturhistorisk og arkitektonisk vigtigt element i landskabet. 

Del denne side