Shopping ved Ringkøbing Fjord | Find butikker

Shopping

Der er rig mulighed for alle typer shopping overalt i Søndervig, Ringkøbing, Skjern, Tarm, Hvide Sande og Bork Havn. Her er mange små specialbutikker, større dagligvarebutikker og desuden nogle helt særlige butikker udenfor byerne.

Du kan blandt andet finde Tind Textil & Kunst mellem Søndervig og Ringkøbing, som sælger tøj, smykker, garn, strik og sko og Bjarke Holzmann Ravsmykker uden for Nymindegab, som laver unika-smykker med guld, sølv og rav. Husk også Uldgården uden for Vostrup mellem Tarm og Nr. Nebel, der har garn, strik, strikkeredskaber og tasker og Bork rav og sten uden for Bork Havn, der sælger bl.a. hjemmelavede smykker med rav kun fra Vesterhavet og mange, mange andre. De har alle et stort udvalg af helt unikke ting, og du kan uden tvivl finde lige den ting, du leder efter.