Reminder generalforsamling torsdag d. 7/3-2013. | Hvidesande

Reminder generalforsamling torsdag d. 7/3-2013.

Onsdag, februar 27, 2013

Reminder generalforsamling torsdag d. 7/3-2013.

Vi vil gerne minde alle medlemmer om generalforsamling torsdag den 7. marts 2013 kl. 18.00. Generalforsamlingen kommer til at foregå på Beach Bowl, Lodbergsvej 36, Søndervig, 6950  Ringkøbing.

På generalforsamlingen vil der være en bid mad samt orientering og beretning om det forhenværende og indeværende års aktiviteter. Der kommer til at ske en masse nyt for Ringkøbing Fjord Turisme og dens medlemmer i 2013 og vi kan derfor kun opfordre alle til at deltage i generalforsamlingen. 

Se dagsorden for generalforsamlingen.

Tilmelding senest fredag den 1. marts.

Vi glæder os til at se jer.

Mange hilsner fra

Lykke Nielsen Høj

Billeder eftersøges

I forbindelse med den nye hjemmeside har vi brug for at ALLE medlemmer indsender nye billeder, da de skal uploades i et nyt format. Vi har allerede modtaget nogle nye billeder, men vi mangler stadig mange!. Derudover er det stadig meget vigtigt at alle informationer såsom åbningstider og priser er opdaterede.

Udviklingen af destinationens nye hjemmeside er i fuld gang og bliver lanceret den 22. marts 2013. Den nye hjemmeside giver i endnu højere grad mulighed for god profilering af medlemmer, og derfor er det yderst vigtigt at alle oplysninger og billeder er opdaterede både for jeres egen, for turistens og for destinationen som helheds skyld.

Ved spørgsmål til ovenstående kan i kontakte Holger Lyst på tlf nhl@visitvest.dk eller 96593304.

Ringkøbing K - offentliggørelse af bud samt udstilling i Plesner hus

Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået et partnerskab med Realdaniaby om et by- og naturudviklingsprojekt placeret sydøst for Ringkøbing, nemlig Ringkøbing K.

3 hold bestående af nogen af landets dygtigste arkitekter har hen over vinteren arbejdet med deres bud på, hvordan projektet kan udvikles, samt en række innovative spørgsmål, der skal sikre, at projektet bliver unikt i forhold til byudvikling i Europa.

Læs mere om projektet

Deres bud offentliggøres den 6. marts, hvorefter der er en udstilling i Plesnerhus på Østergade med deres forslag. Udstillingen er åben på følgende tidspunkter

Del denne side