Ringkøbing Fjord har masser af Put and Take-søer | Find en sø

Put & Take

Put and Take-fiskeri er den perfekte fiskeform for hele familien. Så fyld bare picnickurven med lækkerier og tilbring en dag ved en af områdets mange naturskønne søer.

Put and Take er indbegrebet af familiefiskeri, hvor selv små børn kan være med og fange deres første fisk. Søerne har åbent hele dagen, og der er altid friskudsatte fisk, som tit er i bidehumør. Der er masser af fine Put and Take-søer i Ringkøbing Fjord-området. Som regel er der kun 10-15 kilometer til den nærmeste. I Put and Take-søerne fisker man primært efter regnbueørreder, som er rigtig fine spisefisk.

Stor chance for succes

De garvede lystfiskere går efter at fange de store laks eller torsk, der kan mætte hele familien nytårsaften, men for nybegyndere er det den store lykke bare at fange noget. I Put and Take-søer er chancen for at fange en stor, flot regnbueørred eller bækørred rigtig god.

Søer i Ringkøbing Fjord-området

Man skal sjældent køre langt for at finde en Put and Take-sø i Ringkøbing fjord-området. Der er blandt andet søer ved Søndervig, Skaven, Stauning og Klegod. Alle i familien er garanteret en dejlig oplevelse. De mange smukt anlagte søer i Ringkøbing Fjord-området er gode udflugtsmål for lystfiskeren, der gerne vil have snøren ud - og samtidig have hele familien med.

Del denne side

Put & Take

Læs mere om Put and Take-søer i området. Der er sjældent mere end ti minutters kørsel til den nærmeste.