Søndervig er en skøn badeby ved Vesterhavet | Ferie ved havet
Stranden i Søndervig

Porten til Vesterhavet

Stemningen fra badehotellernes storhedstid findes stadig i Søndervig. Den historiske badeby fremstår i dag som en af vestkystens perler med alle de tilbud, der kan være i en moderne badeby.

Et blomstrende badeliv og etableringen af nye badehoteller resulterede i Søndervigs tilblivelse omkring år 1900Allerede i 1800-tallet drog de første badegæster dog til området. Folk blev tiltrukket af havet, sandet og solen. På grund af badestedets store popularitet fik Søndervig hurtigt tilnavnet "Porten til Vesterhavet".

Badehotel fra 1884

I begyndelsen boede badegæsterne på klitgårdene, men snart kunne gårdene ikke længere rumme de mange gæster, så derfor gik lokale håndværkere sammen om at bygge det første badehotel. Søndervig Badehotel stod færdigt i 1884, faktisk på præcis det sted, hvor Danland ligger i dag.

Nutidens Søndervig

I dag har Søndervig forvandlet sig til en moderne badeby med alle de faciliteter og bekvemmeligheder, nutidens gæster kan ønske sig. Du finder blandt andet et stort udvalg af butikker, restauranter og barer. 

Del denne side