Naturkraft og bykultur

Folk elsker at komme ud, hvor vinden kan mærkes, hvor bølgernes kraft kan få enhver til stoppe op i benovelse, og hvor det forunderlige lys over hele området letter sindet og sender bekymringer på flugt. Men en gang imellem vil vi også gerne forkæle os selv på en god restaurant, gå på shopping og på kunstudstillinger og museer.

Ved Hvide Sande og Ringkøbing Fjord har vi en række større og mindre byer med hver sit særpræg og med kulturelle tilbud og masser af shopping-muligheder. Her kan man også følge lokalbefolkningens hverdag og høre deres historier om livet, som det leves på kanten af Danmark.

Hvide Sande er rå charme

Hvide Sande er en autentisk fiskerby, hvor fjorden møder havet, og hvor blåmalede fiskerbåde og store skibsværfter blander sig med små hyggelige butikker og den travle handelsby.  

 

Området har en rå charme, og der er en speciel stemning, som man kun kan opleve i Hvide Sande. 


Lige nord og syd for Hvide Sande er der de skønneste, brede, hvide sandstrande hvor man kan surfe og bade, og gemt i klitterne ligger en masse hyggelige små sommerhuse.

Hvide Sande er byen med stoute fiskere i arbejdstøj, lyseblå fiskekuttere, hvide sandstrande og en farverig surf-kultur. Byen ligger midt på den smalle landtange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

Hvide Sande er Danmarks 5.største fiskerihavn.

En tremastet skonnert i havnen i Hvide Sande.

Søndervig er den livlige badeby

Søndervig er byen med den letteste adgang til Vesterhavet. Derfor er den også fra gammel tid en rigtig badeby, som gør meget for at gæster skal føle sig velkomne.

De forretningsdrivende i byen ved hvad der skal til for at opfylde folks ønsker, uanset om man er inde i byen for at handle, spise eller få en kop cappucino på en fortovscafe - eller for at blive forkælet med wellness. Her mangler ikke noget.

I begyndelsen af juni åbner International Sandskulpturfestival. De fantastiske bygningsværker, som i 2013 har temaet "The Wild West", kan ses helt frem til slutningen af oktober.  

Lige uden for byen findes en stor golfbane og masser af skønne og meget forskellige feriehuse, som kan lejes gennem udlejningsbureauer.

Badebyen Søndervig rummer både historisk charme og alle moderne faciliteter. Den nemme adgang til havet og sandstranden har givet byen tilnavnet "Porten til Vesterhavet".

Engang var her badehoteller for de mere velstillede i samfundet.

Søndervigs historie som badeby rækker mere end 100 år tilbage til dengang, det kun var bedsteborgerskabet, der havde råd til den luksus, det var at tage på badehotel. 

Ringkøbing er en smuk shoppingby

Ringkøbing er en storby i miniformat. Her findes masser af skønne butikker, smukke huse og spændende kunstværker rundt om i byen.

 

Tag ind på torvet og find et plads i solen. Kig dig omkring og se hvordan livet leves en sommerdag i en af de smukkeste, danske købstæder i Danmark.

Eller tag ned på havnen og nyd stemningen blandt fiskerne og sejlerfolket. Her findes en særskilt havn forbeholdt en særlig smakkelignende jolletype, som er bygget efter gamle traditioner.

I udkanten af Ringkøbing findes de store varehuse med dagligvarer, møbler, biler, kontorartikler, byggematerialer osv.

Den smukke, gamle købstad ved Ringkøbing Fjord er et perfekt udgangspunkt for gæster, som gerne vil have både byliv med kulturtilbud og naturoplevelser i særklasse .

Tag på shoppingtur i den hyggelige købstad.

Byen med de røde tage.

Bork Havn er til familiehygge og vandsport

Mange familier vender år efter år tilbage til Bork for at holde ferie. Her er nemlig rigtigt fine forhold for både små og større børn, bl.a. en dejlig, lavvandet badestrand, gode legepladser, legeland og vikingeaktiviteter.

På selve havneområdet er der lavet en lille, hyggelig butiksgade, Bryggen, hvor der også er cafe og restaurant.

Herudover er der fantastisk gode surf-muligheder for såvel nybegyndere som øvede, og endelig ligger Bork jo meget tæt på nogle af Danmarks fineste naturområder, bl.a. Tipperne og Skjern Enge.

Her er også fine overnatningsmuligheder, bl.a. en række husbåde, som ligger i den ene ende af havnen, og et feriecenter med fri adgang til et lille badeland med spa og tyrkisk bad. 

 

I Bork Havn mødes gammelt og nyt. Om sommeren vrimler det med liv på havnen og på strandende nord og syd for den lille havneby.

Vikingerne levede i Danmark omkring år 1000.

De vigtigste i familien

Byer og fjordhavne øst for fjorden

På østsiden af Ringkøbing Fjord er der rigtig mange perler, som man ikke må snyde sig selv for at opleve. Fx de små fjordhavne, som emmer af hygge og aktivitet en sommerdag. Og byerne  Skjern og Tarm, som ligger ved hver sin bred af af den naturskønne Skjern Å.

 

Og længst mod øst ligger Videbæk, en aktiv handelsby med en af landets smukkeste kunstbygninger.  

Den specielle råhygge i en lille havn.

Byen på heden.

Geografisk betyder ordet tarm, "langt, smalt landareal". Byen ligger ved den vestjyske bane-strækning, som forbinder vores landsdel med resten af Danmark. 

Skjern er Danmarks yngste købstad og Ringkøbing-Skjern Kommunes næststørste by. 15 kilometer nordvest for Skjern ligger Stauning Lufthavn, som også huser Danmarks Flymusuem.

Del denne side