Aktiv i naturen

Intet andet sted i Danmark finder du så mange muligheder for at blive udfordret og have det sjovt i vandet og i naturen som ved Hvide Sande. På den ene side af Holmslands Klit har du Vesterhavet med de skønne, udfordrende bølger for vovehalse, på den anden side af klitten ligger fjorden og lokker med hygge og sjov på det lidt lavere vand.

Er du ikke selv en vandhund, men mere til vandreture, cykling og ridning, får du også naturoplevelser af sjælden karat. En stor del af området omkring Ringkøbing Fjord er fredet, og det usædvanligt rige fugleliv omkring fjordene, på Tipperne og i Skjern Enge er beskyttet af EU-love og -regler. 
Husk gummistøvler og kikkert.

Hvide Sande for vovehalse og livsnydere

Uanset om du nyder at blive udfordret af brusende bølger sammen med andre vovehalse, eller du vil have en stille dag med fiskestangen ved åen - eller måske pakke madkurven og drage ud i naturen og hygge dig sammen med ungerne, så har du mulighederne her.

 

Bevæger du dig rundt om Ringkøbing Fjord på cykel, til hest eller til fods, vil du blive overrasket over naturens mangfoldighed. Landskabet varierer fra klitter, strandenge og hedesletter til frodige ådale og dyrkede landbrugsjorder.

 

Det varierede landskab giver gode livsbetingelser for et rigt fugleliv og mange sjældne plante- og dyrearter.

Se filmen om naturelskeren Sabine, der viser rundt i den karakteristiske vestjyske natur ved Skjern Enge. 

Tag hunden med til Hvide Sande. Den vil elske det – og den er velkommen!

Hvide Sande og omegn har uanede muligheder for lystfiskeri. 

Området omkring Hvide Sande og Ringkøbing Fjord er som skabt til cykeloplevelser.

En række cykelruter bringer dig rundt i landskabet til alle de gode steder ved bl.a. Hvide Sande, Søndervig, Ringkøbing, Vesterhavet og rundt om fjordene. 

Naturen er en kraftfuld partner i Hvide Sande. 

Ridning i naturen omkring Ringkøbing Fjord er en oplevelse i særklasse.

Giv den gas på surfbrættet - eller nyd en eftermiddag i det hvide sand med udsigt til de flotte, farverige surfere, som elsker kampen med vinden og bølgerne - og som nok ikke har noget imod tilskuere!

En forårsdag, en gråvejrsdag - og måske sidst på dagen, når solen går ned. En tur på stranden er altid skøn. 

Del denne side