Se videoen med wakeboarder Jakob Sally | Wakeboard i Hvide Sande

Mød wakeboarderen Jakob Sally

Se filmen fra Kabelparken i Hvide Sande med den lokale juniordanmarksmester i Wakeboard.

Se flere Meet Us-film her. 

Læs Jakob Sallys anbefalinger til de bedste steder i Hvide Sande:  

1. Kabelparken

Om sommeren, når solen brager ud på fjorden, er det bedste i verden at komme ud på Kabelparken. Her er en afslappet stemning og plads til alle, der vil have det sjovt og udfordre sig selv på wakeboard eller vandski. Derudover er caféen byens hyggeligste efter min mening! Det er her, jeg tilbringer mine somre, både som ansat, og når jeg selv træner. Hvide Sande ville ikke være det samme uden Kabelparken! 

2. Strandene

Strandene er selvfølgelig noget af det bedste ved at bo i Hvide Sande. Om efteråret og vinteren kan det blive ret vildt ved Vesterhavet, og om sommeren tager alle ned og bader og slapper af. Men strandene ved Hvide Sande bliver aldrig overfyldte. De er jo kilometerlange og dejligt brede. Det er faktisk ikke så nemt at komme i tanke om bedre strande end dem i og omkring Hvide Sande. 

3. West Wind-butikkerne

Surf-butikkerne holder gang i Hvide Sandes surf-miljø. Uden dem ville der ikke være så mange, der kom herud for at windsurfe, kitesurfe, dyrke SUP, surfing eller wakeboard. De har alt det udstyr, en surfer har brug for. Og så kender personalet alt til vind- og vejrforhold på fjorden og Vesterhavet. Er man i tvivl om, hvor og hvornår, man skal man surfe, kan de arbejdende surf-entusiaster som regel give gode råd. 

Del denne side

Lær Jakob Sally bedre at kende

Jakob Sally forsvarede i sommeren 2014 sin titel som juniordanmarksmester i wakeboard. Han er 17 år, tredje generation Hvide Sande-indbygger og har wakeboardet siden 2006, hvor han fik et board og et årskort til Kapelparken af sin familie.

Jakob deltager jævnligt i internationale wakeboard-stævner og bruger det meste af sin vågne tid på ”kablet” i Hvide Sande. Her arbejder han som instruktør, når han ikke øver sine egne tricks. Styrke, mod, vilje, teknik og ikke mindst fællesskab og sammenhold, er de vigtigste ingredienser i vandsport, ifølge Jakob.