Løbetur langs stranden | Hvidesande

Løbetur langs stranden

Føddernes rytmiske møde med det fugtige sand genererer masser af ny energi, og oplevelsen er aldrig den samme. En løbetur på stranden ved Hvide Sande er en berusende oplevelse

En daglig løbetur langs stranden er den skønneste måde at få motion på. Naturoplevelsen er altid i top, selvom den aldrig er den samme. Havet og himlen skifter udseende hver time på dagen. Om morgenen, når solen er i øst, opleves havet lyst, rent og berusende friskt. Hen ad dagen kommer der flere mørkeblå og grønne nuancer ind i bølgerne, og om aftenen, når solen synker ned under horisontlinjen, flammer himlen op i gule, orange og røde farver.

Det fugtige, hvide sand er det helt ideelle løbeunderlag, og havets brusen kan sagtens gøre det ud for musik. Løber du om morgenen eller om aftenen, har du ofte stranden for dig selv, og kommer du så lige ind i den rette rytme, er det som om du kan løbe til verdens ende. Det giver masser af god energi til alle de andre ting, du gerne vil bruge din ferie på. 

Del denne side

Ridning ved vesterhavet

Ridning ved hav og fjord

Ridning i naturen omkring Ringkøbing Fjord er en oplevelse i særklasse.