Tegnet af den verdensberømte arkitekt Henning Larsen

De mange hyggelige og flotte kirker ved Videbæk

Byen på heden.

Kunstfyrtårn i Videbæk

Kunst i Videbæk
Alle gode kræfter blev lagt i at gennemføre planerne om en kunstpavillon i Videbæk.

Videbæk har fået et kunstfyrtårn, som kan trække gæster til fra hele landet. Vestjyllands Kunstpavillon Videbæk er et stort og prægtigt kunstværk i sig selv. Som en smuk svane ligger den der ved bredden af en sø i Lystanlægget. Men det er også Henning Larsens verdensberømte tegnestue, der har tegnet den. Henning Larsen har tegnet bygningsværker over hele verden, blandt andet også den berømte "Operaen" i København.

Henning Larsen selv er født i Opsund, kun nogle få kilometer vest for Videbæk.

Bygningsværket kom op at stå i 2012 takket være kommunale og private bidragydere og de mange ildsjæle, der samarbejdede om projektet. 50 frivillige sørger i dag for, at man kan købe kaffe og kage i den hyggelige cafe, hvor man kan sidde og nyde udsigten over parken og søen.

Vestjyllands Kunstpavillon Videbæk har skiftende udstillinger, koncerter og foredrag. Billedhygger Jens Lund og arkitekt Henning Larsen, som begge har tilknytning til byen, har værker permanent udstillet i pavillonen.