Invitation til generalforsamling torsdag d. 7/3-2013 | Hvidesande

Invitation til generalforsamling torsdag d. 7/3-2013

Vi vil gerne invitere alle medlemmer til general forsamling torsdag den 7. marts 2013 kl. 18.00.
Tirsdag, januar 29, 2013

Generalforsamlingen kommer til at foregå på Beach Bowl, Lodbergsvej 36, Søndervig, 6950 Ringkøbing.

På generalforsamlingen vil der være en bid mad samt orientering og beretning om det forhenværende og indeværende års aktiviteter. Der kommer til at ske en masse nyt for Ringkøbing Fjord Turisme og dens medlemmer i 2013 og vi kan derfor kun opfordre alle til at deltage i generalforsamlingen. Se dagsorden her

Vi glæder os til jer at se jer.

Mange hilsner fra

Lykke Nielsen Høj

Turistdirektør Ringkøbing Fjord Turisme

Ny hjemmeside - Nye billeder

Som flere allerede ved er vi i fuld gang med at indsamle materiale til destinationens nye hjemmeside. Den nye hjemmeside giver i endnu højere grad mulighed for god profilering af medlemmer, og derfor er det yderst vigtigt at alle oplysninger og billeder er opdaterede både for jeres egen, for turistens og for destinationen som helheds skyld.

I forbindelse med den nye hjemmeside har vi brug for at ALLE medlemmer indsender nye billeder, da de skal uploades i et nyt format. Vi har allerede modtaget mange nye billeder, men vi mangler stadig en del! Derudover er det stadig meget vigtig at alle informationer såsom åbningstider og priser er opdaterede.  Læs mere her.

Badeland holder ekstra vinterferieåbent

Som en oplagt aktivitet i vinterferien holder Nordsø Campings badeland ekstraordinært åbent i uge 7 og 8 (fra 8. til 24. februar begge dage inkl.). Badelandet er det perfekte sted for både børn og voksne. Udover morskabsbassin og småbørnsbassin findes vandrutschebane, dampbad, sauna og spabad. Badelandet er åbent for dagsgæster - uden tidsbegrænsning. Åbningstider hver dag fra kl. 10.00-17.00. Pris pr. entré kr. 75,- pr person. Spar kr. 50,- ved køb af en Familiepakke kr. 250,- for 4 personer.

Kontakt Nordsø Campings badeland: +45 9659 1722. Adresse: Tingodden 3, DK 6960 Hvide Sande.

Læs mere på: http://www.nordsoe-camping.dk/faciliteter/badeland-ekstra-bent-i-uge-78

 

Morgenseminar: Øg omsætningen med en målrettet service- og salgsindsats

Start dagen med et gratis seminar der giver spændende input til at øge din omsætning.

Midtjysk Turisme har samlet en række kompetente indlægsholdere, som vil give konkret viden og værdifulde input til, hvordan dine medarbejdere får øget fokus på salg og bliver motiverede til at yde en service, der giver øget omsætning – allerede i denne sæson.

Første seminar på en af nedenstående datoer er for ledere, mens efterfølgende kurser i april er for medarbejderne.

Læs programmet og kort intro om foredragsholderne her.

Det er GRATIS at deltage på seminaret. Det kræver kun, at vi må registrere dine timer .- læs mere. Seminarerne afholdes tre steder

Vælg frit den dato og by, der passer dig bedst.:

- 28. februar kl. 9-11 i Aarhus, Aarhus Købmandsskole, Business Center

- 5. marts kl. 9-11 i Silkeborg (endelig afholdelsessted kommer)

- 14. marts kl. 9-11 i Ringkøbing (endelig afholdelsessted kommer)

Tilmeld dig allerede nu på bme@midtjyskturisme.com og skriv venligst, hvilket morgenseminar,  du ønsker at deltage i. Der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle.

Tilmeldingsfrist SENEST den 14. februar 2013

 

Del denne side