Sandpladsen i Søndervig | Ferie ved Vesterhavet

I hjertet af Søndervig kan man slå sig ned og nyde stemningen i badebyen

I hjertet af Søndervig kan man slå sig ned og nyde stemningen i badebyen

Sandpladsen er en ny plads, der er indrettet der, hvor man følger Badevej ud mod stranden. Omkranset af hyggelige butikker og spisesteder ligger pladsen, og det er et oplagt sted at mødes med venner og familie.

Der er masser af siddepladser rundt om en stor sandkasse, hvor børnene kan slå sig løs. På pladsen kan man spise madpakken eller en is. Eller man kan spise på et af de spisesteder, der ligger ud mod pladsen – og lade børnene lege på pladsen imens. Eller måske bare sætte sig og iagttage livet og de mange besøgende i Søndervig.

På modsatte side af Sandpladsen – på strækningen ud mod havet – er der også lavet en meget lang bænk. Så der er mange muligheder for at holde en god pause midt mellem by og strand.

 

Del denne side