Dødemandsbjergene | Vestkysten ved Hvide Sande

Dødemandsbjergene

Tidligere skete det, at skibe ved Vestkysten blev slået til vrag på rev eller i brændingen på vej hjem. Mange af de døde søfolk blev begravet ”bekvemme steder i havklitten” – de såkaldte "dødemandsbjerge".

De små landsbykirkegårde havde ikke kapacitet til at begrave mange mennesker på én gang, og heller ikke jord nok til det. Men det var ikke den eneste grund til, at man begravede de døde i "dødemandsbjergene".

Man kunne jo ikke altid være sikker på, at de omkomne var kristne, og var de ikke det, kunne de ikke begraves i indviet jord. Desuden var man godt klar over, at de døde skulle begraves hurtigt på grund af sundhedsrisikoen.

Endelig skete den hurtige begravelse i havklitterne også i respekt for de omkomne, så de ikke risikerede at blive udsat for ligrøveri.

Ofte gravede ræve og andre dyr lig og knogler op igen. Derfor indførte man midt i 1800-tallet en procedure, så de døde fra skibsforlis blev begravet på lokale kirkegårde.

Havet har nu fjernet alle kendte dødemandsbjerge, så vi i dag kun har fortællingerne tilbage.

 

Del denne side