Ride muligheder ved Hvide Sande | Gode steder at ride ved Vesterhavet
Ridning i klitterne ved Hvide Sande

Ridning i klitterne ved Hvide Sande

Ridning i klitterne ved Hvide Sande

Her kan du ride

Er det din drøm, at opleve naturen ved Vesterhavet fra hesteryg? Så lad dig inspirere her og find de steder, der er velegnet til ridning.

Snyd ikke dig selv for en tur på hesteryg ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Har du ikke selv en hest med, så findes her gårde og ridecentre, hvor det er muligt at leje hest og udstyr og komme på guidede ture med fører. For eksempel arrangeres der ture for både øvede og nybegyndere i Vedersø, Søndervig og Skodbjerge. Som nybegynder er det måske en god idé at få lidt undervisning på en bane, før man begiver sig af sted ad kringlede naturstier.

Ridestier 

Der findes flere ridestier i området omkring Ringkøbing Fjord. Disse er afmærkede med et lille skilt med en rytter.
Ellers har Naturstyrelsen et kort, som viser vej til ridestierne (udinaturen-kort). Nogle steder er der lokale regler for, hvor og hvordan man må ride. Hold derfor altid øje med skiltene.

Ridning på stranden

I perioden 1. september til 31. maj er ridning tilladt på ubevokset strandbred og ad stien derned, hvis ellers denne er en lovlig adgang. På klitfredede strandarealer er ridning ligeledes tilladt på veje og ubevokset strandbred. Hold dog altid øje med ridning forbudt-skilte.

Ridning i skoven 

I offentlige skove er ridning som regel tilladt. Man må normalt ride i skridt, trav og tølt på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje. Der må også rides i skovbunden – dog ikke i områder med nye planter og unge træer. Der må ikke rides på gravhøje og andre fortidsminder eller skovens marker, indhegninger mv.


Del denne side

Ridecenter ved Hvide Sande

Ridecentre

Oplev den vestjyske natur fra hesteryg.