Gratis kursus i Vayable | Hvidesande
Gratis tilbud i Vayable

Gratis kursus i Vayable

Den Digitale Destination tilbyder GRATIS kursus i Vayable.

Invitation til gratis kursus i Vayable

Projektet Den Digitale Destination er sammen med Ringkøbing Fjord Turisme glade for at kunne tilbyde et gratis kursus i anvendelse og brug af Vayable. Vayable er en international hjemmeside, der tilbyder gæster i hele verden unikke ture og aktiviteter på forskellige destinationer. Se mere på www.vayable.com

Kursusbeskrivelse

Den digitale online markedsplads er et af de seneste skud på stammen inden for digital turisme. Vayable platformen gør det muligt for alle, at udbyde turismeoplevelser – det kan eksempelvis være byvandringer, kajakture, cykelture, madoplevelser og meget andet.

På kurset ser vi på, hvordan Vayable kan anvendes til at udbyde anderledes turistoplevelser fra netop din virksomhed. Vi arbejder hands on med platformen, opretter profiler og skaber de første prøve produkter så du og din virksomhed kan få så mange erfaringer med platformen som muligt.

Deltagerne skal medbringe computer og strømkabler. Bemærk at man IKKE kan bruge en tablet.

Kurset bliver afholdt i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Seismonaut. Seismonaut er et strategisk rådgivningshus med fokus på forretningsudvikling, der indtænker den nye, digitale logik med alt, hvad det indebærer af samfundsmæssige, teknologiske, sociologiske og økonomiske ændringer. Med afsæt i et solidt kendskab til dansk turisme og de nye digitale muligheder, har Seismonaut igennem de sidste seks år udviklet og implementeret digitale strategier for en lang række destinationer, attraktioner og overnatningssteder samt afviklet adskillige opkvalificeringsforløb for turistbranchen.

Tid og sted

Kurset finder sted den 1. oktober 2013 kl. 10.00-16.00 i den gamle byrådssal på første sal, Kirkevej 4, 6960 Hvide Sande. Programmet for dagen vil blive sendt rundt ca. en uge før kursusstart.

Pris og betingelser for deltagelse

Prisen for at deltage er 0 DKK. Den Digitale Destination er støttet af Den Europæiske Socialfond, Ringkøbing-Skjern kommune og Ringkøbing Fjord Turisme. Det gør, at kursuset er gratis at deltage i, til gengæld er der nogle oplysninger, du som deltager & virksomhed skal aflevere til vores administration.

Der skal afleveres følgende:

  • Sammen med de praktiske informationer vil vi i ugen op til kurset sende nogle skemaer og erklæringer ud som kursusdeltagerene skal udfylde og returnere til os inden kursusstart.
  • På selve dagen vil deltagerne få udleveret et start- og et stopskema, som skal udfyldes og afleveres til kursuslederen på dagen.
  • De timer, som du bruger på kurset (inkl. forberedelse, transport og eventuelle hjemmeopgaver), skal du føre i et skema og aflever til kursusleder på dagen.
  • Materialet skal sendes til: Ringkøbing Fjord Turisme, Nørregade 2b, 6960 Hvide sande eller scan dokumenterne og send det elektronisk til klaus@hvidesande.dk

Al indsendt materiale bliver håndteret med største fortrolighed.

Hvis man deltager på kurset og ikke afleverer den nødvendige dokumentation rettidig vil man skulle betale fuld pris for kurset (3000,-dkk).

Hvis man tilmelder sig og melder afbud senest den. 27. september kl. 16.00 tager vi et no-show gebyr på 500dkk.

Tilmelding

Tilmeldingen sker via e-mail til Klaus@hvidesande.dk – Husk at skrive navn, adresse, tlf. nummer og hvilken virksomhed du repræsenter. Tilmeldingen senest fredag d. 25. september 2013

Bemærk at vi forbeholder os retten til at aflyse kurset hvis der ikke er nok tilmeldte.

 

Kontakt

Hvis du har nogle spørgsmål så kontakt:
Projektleder Klaus Kristensen
Tlf: 21 13 48 57
Klaus@hvidesande.dk

 

 Støttelogoer til Den Digitale Destination

 

 

 

Del denne side

Praktiskeoplysninger

Kurset finder sted d. 1/10-2013
på Kirkevej 4 i 6960 Hvide Sande.

PDF & Udskriftsvenlig version

Her kan du hente en pdf af kursusbeskrivelsen.