Fjordhavne omkring Ringkøbing Fjord | Fjordhavne med charme

Fjordhavne med charme

Fjordhavnene omkring Ringkøbing Fjord er charmerende små åndehuller. Her kommer lystfiskere og lystsejlere, som hygger sig med en snak og måske en kop kaffe eller andet - og med at gøre det, de nu engang kom for at ordne.

Gæster er velkomne, og i nogle af havnene er der faciliteter som legeplads, borde og bænke samt bålplads og shelters. 

I de idylliske små havne er der lagt op til at lade roen sænke sig, mens vandet og tiden flyder forbi.

Fjordhavnene er små oaser

Stauning Havn ligner sig selv med små fiskekuttere, joller og lystbåde fortøjet langs kajkanten og små jagtpramme, som ligger side om side oppe på bredden. En række gamle fiskehytter er med til at gøre havnen til noget særligt; En fin ramme om den årlige jazzfestival.

Havnen og området omkring Skaven Strand er blevet sat i stand med respekt for det oprindlige fjordmiljø. Her er børnevenlig badestrand, legeplads, fiskesø og minigolf mm.

Lyngvig Havn er en lille, hyggelig havn, hvor tiden næsten er gået i stå. Her kommer hovedsageligt fiskere og lystsejlere.

Stauning Havn

Stauning Havn - med jazz og whisky

Stauning er den mest idylliske lille fjordhavn, hvor små fiskekuttere, jagtbåde og lystbåde ligger side om side, og hvor man hvert år i august holder en hyggelig jazzfestival.

Skaven strand

Skaven strand

Autentisk fjordhavn eller moderne ferieby.

Lyngvig Havn

Lyngvig Havn

Fjordhavne – også på vest-siden af fjorden.

Tyskerhavnen

Tyskerhavnen

Tyskerhavnen i Hvide Sande er en idyllisk tidslomme, hvor turister i husbåde og kunstmalere har gjort fiskerne selskab.

Gæster på handelsgaden på Bork Havn

Bork Havn

I Bork Havn mødes gammelt og nyt. Om sommeren vrimler det med liv på havnen og på strandende nord og syd for den lille havneby.