Den danske hede | En smuk naturoplevelse

Den danske hede

Det vilde, tørre hedelandskab blev først skabt af stenalderbonden, som uden at vide det udpinte jorden. Gennem tusinder af år blev heden vedligeholdt af hedebonden, som heller ikke vidste bedre. I dag har vi to opgaver: Dels at holde heden tilplantet, så den sandede jord ikke blæser væk, og dels at bevare og pleje de smukke lyngheder, der endnu findes i det vestjyske landskab.

Blomstrende lyng, krydrede dufte og hedelærkens sang er det, der gør en vandretur på heden en varm sommerdag til en sand lise for sjælen.
Oplevelsen kan vi takke stenalderbonden for. Han vidste nemlig ikke noget om, hvordan han skulle behandle jorden, så den kunne blive ved med at være frugtbar. Langsomt og sikkert trak han al næring ud af den ved kun at så og høste – og aldrig give noget tilbage. Når udbyttet blev for magert, flyttede han bare til et nyt område og efterlod en ørken bag sig. 

Lyng blev brugt til meget

Da det meste af Jylland var blevet til sand og lynghede, var der kun én vej: Man måtte blive hedebonde og forsøge at leve af lyngen.  Det var et fattigt og slidsomt liv, men man må alligevel forundres over, hvor anvendelig lyngen var. Den blev brugt til utallige formål, bl.a. brændsel, tagdækning, sengeunderlag, afstivning i lerklinede vægge, vejunderlag og som græsning og vinterfoder til dyrene. Lyngtørv blev desuden også brugt som rygning på tage, brænde og isolering.

Udpiningen fortsatte 

Ved således kun at høste og aldrig gøde fortsatte hedebonden udpiningen af jorden, og det er netop det, vi også skal gøre, hvis vi vil bevare de sidste lyngheder i Danmark. Fårene og kreaturerne, som går og æder græs og spirende buske og træer i de store lyngområder, er faktisk på fuldtidsarbejde for at hjælpe med at bevare den smukke lyng.

Sandflugt

For et par hundrede år siden blev sandflugten så stort et problem, at man nogle steder satte hårdt ind for at bevare lyngen, andre steder forsøgte man at standse sandflugten ved at plante til med robuste fyrretræer eller bygge diger og værn, sådan som man gjorde ved fx Tipperne og Værneengene. 

Bakkeø og ådale

Landskabsmæssigt er området del i to: En østlig del, der består af en sandet bakkeø med hedeområder og fugtige ådale, og en vestlig del, hvor der også er strandsøer og et smalt bælte af klitter langs vestkysten. Ådalene, som løber fra den midtjyske højderyg ud til Vesterhavet, falder samlet set cirka 65 meter.

Det vilde køkken

Det vilde, tørre hedelandskab er et mekka for det vilde køkken. Selvom det umiddelbart ser magert ud, er her netop masser af urter, bær, frugter og svampe, som kan bruges i madlavningen. Er du til hjemmelavede kryddersnapse, er her også ganske meget at komme efter.

Del denne side