Bork Havn | Ferie for hele familien
Undervisning i windsurfing i Bork Havn

Børn og unge er vilde med Bork

Bork Havn har den herligste badestrand for dem, der foretrækker det stille vand. Fjordens lave vand og den rene sandbund giver også fantastiske vilkår for windsurfere og kitesurfere på alle niveauer.

Bork Havn har alt hvad der skal til, for at hele familien kan få en dejlig ferie. Til den ene side ligger Vesterhavet med de skønne klitter, og til den anden side Ringkøbing Fjord med børnevenlig sandstrand, hvor ungerne kan muntre sig uden at være nervøse for høje bølger og farlige strømforhold. Vandet i fjorden er lavt og som regel også lidt lunere end i Vesterhavet.

Windsurfing og kitesurfing i Bork havn

I Bork Havn er desuden suveræne forhold for wind- og kitesurfere, også for nybegyndere. Faktisk er det et af Europas bedste surf-områder. Henvend dig i den lokale sportsbutik, hvis du har brug for råd og vejledning. 

Aktiv ferie både inde og ude

Området byder også på masser af aktiviteter uden for det våde element. Man kan for eksempel støbe sine egne lys, eller man kan pakke en madkurv og tage en cykeltur på en af cykelstierne ud i naturen. Skulle det blive regnvejr, er der indendørs legeland for de yngste.

Del denne side

Gæster på handelsgaden på Bork Havn

Bork Havn

I Bork Havn mødes gammelt og nyt. Om sommeren vrimler det med liv på havnen og på strandende nord og syd for den lille havneby.