Badesikkerhed ved Vesterhavet | Ferie i Vestjylland
Badning og sikkerhed ved Hvide Sande

Badesikkerhed ved Vesterhavet

Turen til stranden og vandet skal gerne være en god og sikker oplevelse! Og det kan det blive, hvis man følger de danske regler og kun går i vandet, når forholdene tillader det.

• Bad aldrig alene

• Bad kun, hvor det er tilladt

• Gå kun ud til navlen

• Svøm langs med kysten (og ikke ud fra kysten)

• Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok

• Bad aldrig med alkohol eller euforiserende stoffer i blodet

• Gå op, når du begynder at fryse

Spørg livredderne på stranden

Vesterhavet kan være barskt og også farligt, men følger du disse råd og ellers prøver at vurdere dybde, strøm og vindretning inden du begiver dig ud i bølgerne, kan du sagtens bade. Er du i tvivl, kan du spørge de lokale eller livredderne, om der er noget, du skal vide, før du hopper i vandet.

Pas på med luftmadrasser 

Badedyr, gummibåde og luftmadrasser driver hurtigt til havs og kan være skyld i, at der sættes en redningsaktion i gang, hvis andre ser dem langt ude og tror, der er mennesker involverede.

Hav respekt for havet

Lad være med at råbe om HJÆLP for sjov og leg ikke farlige lege i vandet, for eksempel ved at skubbe til hinanden, dukke hinanden under vandet, lave konkurrencer om at holde vejret længst eller andet.

Vær særlig opmærksom på børn i vandet

Vær OBS på børn – både på strand og i vand. Bad eventuelt kun, hvor der er livreddere. 

Livreddere hele sommeren

Der er livreddere på Sydstranden i Hvide Sande og på stranden ved Søndervig ud for Badevej. Livredderne er til stede fra 23.6. – 16.8.2017.

 

Blå flag 

En stor del af vores strande og havne har blåt flag, hvilket signalerer at stranden:

• Er ren og tilses jævnligt

• Har rent badevand og oplyser om den aktuelle vandkvalitet

• Har pligt til at tage det Blå Flag ned ved akut opstået forurening

• Der er rene toiletfaciliteter og velholdte bygninger ved stranden

• Har affaldsordning

• Har livredningsudstyr, førstehjælpskasse og (nød)telefon i nærheden – på nogle også livredder.

Revlehuller, hvad gør du? from TrygFonden on Vimeo.

Slip ikke børnene af syne from TrygFonden on Vimeo.

Svøm mellem flagene from TrygFonden on Vimeo.

Del denne side

Strande med livredning i Hvide Sande & Søndervig

Strande med livredning i Hvide Sande & Søndervig

Der er livreddere på sydstranden i Hvide Sande og på stranden ved Søndervig ud for Badevej. Livredderne er på strandene fra 23.6. – 16.8.2017..