20 millioner kickstarter turismen i Ringkøbing-Skjern | Hvidesande

20 millioner kickstarter turismen i Ringkøbing-Skjern

20 millioner kickstarter turismen i Ringkøbing-Skjern Syv projektledere rykker i denne tid ind i kommunens administrationsbygning på Kirkevej i Hvide Sande. De skal være med til at opstarte en række turistprojekter og -indsatser, som skal skabe vækst for turismen i Ringkøbing Skjern Kommune.

For at styrke turismen har Ringkøbing Fjord Turisme, i samarbejde med Ringkøbing Skjern Kommune, igangsat flere omfattende projekter. Projekterne har til mål at udvikle og fremtidssikre turismen i Ringkøbing-Skjern kommune, og dermed bidrage til et mere konkurrencedygtigt turismeerhverv. 

”Med igangsættelsen af de nye projekter, bliver det potentiale, der ligger i kommunens turisme, virkelig sat i fokus. Turismen er meget vigtig for kommunen, så det gælder om at være på forkant og proaktive i vores udvikling af den. Vi har et stærkt ønske om øget samarbejde med lokale aktører, da projekterne kun kan lykkes gennem netop et tæt samarbejde med erhvervslivet”, fortæller turistdirektør Lykke Nielsen Høj.

Projekterne har en samlet sum af 20 millioner og er finansieret gennem private, såvel som offentlige midler fra Region Midtjylland, EU, Staten og Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing Fjord Turisme ønsker i højere grad, at udnytte områdets unikke potentialer og styrker til blandt andet at sætte øget fokus på helstøbte oplevelser på strand og fjord, udvikling af destinationerne Bork, Hvide Sande og Søndervig samt nytænkning af en række digitale initiativer. Det vil på sigt tiltrække flere turister til hele kommunen, øge omsætningen og skabe flere arbejdspladser.

”Udviklingen af turismen er spændende og vigtig, og turisterhvervet står stærkt i Vestjylland. Jeg ser frem til - sammen med de erhvervsdrivende - at søge at skabe nye muligheder” siger Asker Geyti, der er en af de nye projektledere. 

De ansatte projektledere har en meget alsidig baggrund, og bidrager alle med yderst relevante kompetencer.  Et tæt samarbejde og vidensdeling projekterne imellem vil være en selvfølge og nødvendighed, for at optimere indsatsen mest mulig.

 

 Billedtekster:

Billede 1: Turistdirektør Lykke Nielsen Høj

Billede 2: Projektleder Mikrodestination Hvide Sande & Søndervig, Asker Geyti

Billede 3: Projektleder Mikrodestination Bork, Carsten Ege Møller

Billede 4: Projektleder Energivenlige Feriehuse, Henning Bo Madsen

Billede 5: Projektleder Synlighed, Kate Nielsen

Billede 6: Projektleder Den Digitale Destination, Klaus Kristensen

Billede 7: Projektleder Ringkøbing Fjord Oplevelsesnet, Michael Lund

Billede 8: Projektleder Fremtidens Superstrand, Suzi Elena Apelgren

 

Fakta:

Med godt 4 millioner årlige turistovernatninger, er Destination Ringkøbing Fjord den største kystturisme destination i Danmark, området er i 2007 udnævnt til Superhelårsdestination af VisitDenmark, og er ligeledes en af to operatører i det regionale forretningsområde ”Stærke Feriesteder” udpeget af Region Midtjylland. De forskellige projekter kommer i en 2-årig periode til at forløbe under hovedoverskrifterne:

  • Den Digitale Destination
  • Energivenlige feriehuse
  • Ringkøbing Fjord Oplevelsesnet
  • Fremtidens Superstrand
  • Synlighed
  • Mikrodestination Bork
  • Mikrodestinationerne Hvide Sande og Søndervig

For yderligere information eller detaljer angående projekterne kontakt:

Turistdirektør Lykke Høj / Projektleder Mette Trads

Ringkøbing Fjord Turisme

Nørregade 2B

6960 Hvide Sande

Mail ln@visitvest.dk / mt@visitvest.dk

Tlf.: 70 22 70 01

Direkte: 96 59 33 03 / 96 59 33 14

Mobil: 23 25 58 82 / 21 14 19 29

 

 

 

 

Del denne side