Og når man befinder sig på eller ved havnen i Hvide Sande, kan man ikke undgå at
bemærke det store sluseanlæg, der består af 2 sluser, nemlig en stor afvandingssluse,
der er godt gemt under vejen, der fører over kanalen, og kammerslusen, der er mere synlig
på grund af klapbroen og den store, blå havneadministrationsbygning,
"Blåtårn". Dette sluseanlæg, der blev bygget i årene 1928-31, har givet
grundlag og betingelse for, at havnen og Hvide Sande by har kunnet anlægges og udvikle
sig.
 Før sluserne blev bygget, var der et naturligt udløb fra fjorden til
havet. For ca. 300 år siden fandtes udløbet i klittangen lidt syd for Hvide Sande. På
grund af stor sandvandring, vandrede åbningen i tangen efterhånden sydpå og fik en
udformning, der gjorde, at den i lange perioder ikke kunne følge med til at afvande
fjorden hurtigt nok. Det medførte nogle meget høje vandstande i fjorden og dermed
ødelæggelse af store arealer omkring fjorden og Skjern å’s opland. Formålet med afvandingsslusen er altså at kontrollere
vandstanden og saltholdigheden i fjorden. I 1987 blev det bestemt, at der skulle
indledes forsøg med en større vandudskiftning i fjorden, og dermed en højere
saltholdighed for at forbedre vandkvaliteten. Dette har betydet, at slusen holdes mere
åben nu end tidligere. For at kunne vurdere resultaterne af
dette forsøg, må det gennemføres over en længere årrække, da miljøet i fjorden,
planter og fisk, skal have flere år til at tilpasse sig de ændrede forhold.
Kammerslusens formål er at danne passage for skibsfarten mellem hav og fjord, dels for
fiskerfartøjer, men også for mindre fragtskibe. Slusens oprindelige bredde var 8,5 m. I
1987 blev den så udvidet til 16,5 m. Hvert år passeres slusen af ca. 2.500 fartøjer, og det er en
oplevelse at se broen blive vippet op og skibene passere.
|
|
En anden ting, der er tæt knyttet til havnen og befolkningen i Hvide Sande, er
redningsvæsenet. Der var tidligere 4 redningsstationer på Holmsland Klit, som blev
opført i årene 1850-60. Fra disse stationer forsøgte man med robåde at hjælpe søfolk
i nød. Ved indvielsen af slusen i 1931 blev den første redningsstation i Hvide Sande
oprettet og skulle erstatte de to mindre stationer i Sdr. Lyngvig og Haurvig. Hvide Sande
fik samtidig en ny motordrevet redningsbåd.
Under en redningsaktion i 1951 omkom 5 redningsmænd, da redningsbåden
kæntrede. Mange familier blev berørt af denne tragedie, og ved et kongebesøg i 1953 i
Hvide Sande blev der afsløret 2 mindesmærker for de omkomne. Det ene ved Nr. Lyngvig
kirke, det andet ud mod havnen nord for slusen – lige overfor "Fiskeriets
Hus". Redningsbåden, der kæntrede, er i øvrigt den båd, der er opstillet foran
"Fiskeriets Hus". I dag er redningsstationen flyttet til kammerslusen og er en
del af slusebygningen, "Blåtårn".
 I "Blåtårn" opbevares redningsudstyr m.v.
og ved kajen nær kammerslusen ligger den nuværende redningsbåd, "Emile
Robin", som blev bygget på Nordsøværftet i Ringkøbing i 1988/89. Båden er ca. 20
m lang og er konstrueret, så den ikke kan synke, ligesom den hurtigt retter sig op igen,
hvis den bliver væltet rundt af en hård sø. Redningsbåden ligger klar til at kunne
sejle på havet med øjeblikkelig varsel og kan klare redningsaktioner under selv de
vanskeligste forhold. Derudover hører der til stationen en
såkaldt let redningsbåd, der kan sejle op til 27 knob, med alle moderne
navigationsinstrumenter om bord samt en gummibåd på trailer, som kan kobles efter en
Landrover til brug ved badeulykker langs stranden. Landroveren er udstyret med moderne
kommunikationsudstyr, genoplivningsudstyr samt raketudstyr til brug ved strandinger. Hvide Sande redningsstation er i aktion mellem 60-100 gange årligt.
Stationen er bemandet med 4 fast ansatte og 6 deltids ansatte, alle med tilkaldeanlæg,
som kan aktiveres af stationslederen, SOK, KGM, politi eller slusevagten i Hvide Sande.
Udrykningstiden er ca. 8 minutter.
Nord for afvandingsslusen ligger der på venstre hånd en høj klit med
en signalmast på toppen. Selve klitten kaldes "Troldebjerg", og fra den høje
mast blev der afgivet signaler til søfarten om strømforholdene. Om dagen i form af
kegler, der hejstes på forskellig måde, om natten i form af forskelligt farvede
lanterner. |
