Turistguide

Skodbjerge og Haurvig

Skodbjerge og Haurvig er de næste stednavne, vi støder på. Her kan lokalhistorikeren fortælle, at Haurvig er navngivet efter en vig, som er skabt ved havets gennemløb ind i fjorden, mens Skodbjerge skulle have fået sit navn efter nogle stejle klitter.

Ved Haurvig vil man på venstre side af landevejen – ud mod havet – kunne se et gammelt sømærke, lavet af træ og placeret oppe på en høj klit. Disse sømærker kaldes for "Båker" og blev opført omkring 1880 for at lette fiskerne og søfolkene i deres landkending. På Holmsland Klit var der oprindeligt placeret 3 forskellige båker, alle udført i træ og rødmalede. De blev forsynet med forskellige topbetegnelser, som så blev afmærket i søkortene. På den måde kunne de søfarende finde ud af, hvor de befandt sig.

På højre side af landevejen – ned mod fjorden – ligger Haurvig Kirke. Kirken ligger smukt i det åbne landskab, omgivet af en natur, der så godt som urørt gennem tiderne, fremhæver den smukke, hvidkalkede bygning med det røde tegltag, sådan som kirken kom til at se ud efter restaureringen i 1947 – Haurvig Kirke er bygget i 1869.

Ved restaureringen i 1947 fik kirken en ny klokke, og den gamle klokke blev skænket til Den Danske Menighed i Kappeln i Sydslesvig. (Specialhæfte om egnens kirker kan fåes på Turistkontoret). Bag kirken er der en lille hyggelig fjordhavn, som i daglig tale kaldes for "Kirkehavnen". Fra Haurvig Kirke kan man se over til en smuk, gammel strandfogedgård, nemlig "Abelines Gaard", der ligger på højre side af landevejen.

Abelines Gaard

Abelines Gaard er bygget 1854-1871 i typisk vestjysk byggestil. Den blev bygget af strandfoged Christen Christensen og hans kone Kristine. I 1895 blev gården overtaget af parrets søn Laurids Jørgen Christensen, gift med Abeline Sørensen, der var født og opvokset på nabogården som den fjerdeældste af 18 søskende. Men allerede i 1904 døde Laurids Jørgen af tuberkulose, og Abeline blev som 34-årig enke med fem børn i alderen fra 6–13 år. Hun drev først gården med fremmed hjælp – senere sammen med fire af børnene i 53 år, indtil hun døde i 1957 – 87 år gammel. Udover at drive gården bestyrede Abeline Haurvig Telefoncentral, ligesom hvervet som strandfoged var knyttet til gården.

En strandfogeds arbejde består i at holde udkig og rapportere, når noget hænder på stranden. Det ilanddrevne gods skal opbevares, til det kan sælges på en auktion.

I 1974 købte en selvejende institution gården, og i dag er den indrettet som et lokalmuseum, der fortæller om hvordan en vestjysk strandfogedfamilie levede, før de moderne tider holdt deres indtog på egnen efter 2. verdenskrig. Gården er til dels møbleret med ting fra Abelines tid, men også med ting, som er skænket til gården. I østenden af stuehuset, hvor strandfogeden tidligere husede strandede søfolk, er der indrettet en hyggelig kaffestue. I gårdens lade er der arrangeret skiftende udstillinger – alle med tilknytning til gården og egnen. I sommerhalvåret er der desuden en masse aktiviteter på gården, såsom ravslibning, fremstilling af fiskenet m.m. På turistkontoret kan De få en specialbrochure med oversigt over samtlige aktiviteter.

Endelig skal det nævnes, at gården i 1996 blev tildelt en fornem europæisk bygningsbevaringspris, nemlig Europa Nostraprisen.

Haurvig Redningsstation

Vest for Abelines Gaard ligger Haurvig Redningsstation. Her var der tidligere placeret en redningsbåd, ligesom der i et mindre hus ved redningsstationen var en såkaldt raketstation. Her opbevaredes raketudstyr, der blev benyttet ved redningsaktioner. Gennem tiderne er der strandet en del skibe på Jyllands Vestkyst og naturligvis også ved Holmsland Klit. Netop ud for Abelines Gaard i Haurvig strandede barkskibet "Elisabeth Rickmers", der var hjemmehørende i Bremerhaven, i 1894. Skibet var på vej til Cardiff, hvor det skulle laste kul til Singapore og herfra tage ris med tilbage til Bremen eller Bremerhaven. Men rejsen endte altså her i Haurvig. Heldigvis blev alle folkene ombord reddet i land og indkvarteret på Abelines Gaard. Den dag i dag findes der på gården genstande, der stammer netop fra dette skib.

Aargab

Så må vi videre nordpå! Aargab er det næste stednavn, vi støder på. Og lokalhistorikeren siger, at Aargab betyder "det yderste gab" og har fået navn efter en havrending, altså et sted, hvor havet er brudt igennem ind til fjorden. Jo, vi befinder os et sted, hvor naturens kræfter er og altid har været mægtige. Det er netop en af de ting, der er så fascinerende ved området.

I Aargab er der også et Badeland. Og hvis De undrer Dem over de lange, lave bygninger, der ligger på østsiden af landevejen, så kan det meget vel være minkhaller. På Holmsland Klit avles mink af høj kvalitet. Også ørredproduktion i store bassiner vil De kunne støde på i området.

Sømærker

I Aargab kan man også se et af de gamle Sømærker. På venstre side af vejen, placeret på en høj klit lige før man når Hvide Sande, står en såkaldt "båke". Sømærket har førhen vist de søfarende, at nu befandt de sig altså ud for Aargab. Det var før teknologiens tidsalder.

<< Forrige | Næste >>