|
|
|
|
|

|
Erhverv |
|
|
Ferie/Fritid |
|
|
Fiskeri |
|
|
Info |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

|

|
Turistguide
|
Holmslands sydklit
|
| Den tur, som vi nu vil tage Dem med ud på, er bygget op
geografisk. D.v.s. at vi starter i syd, hvor landtangen Holmsland Klit starter ved
Nymindegab, og så fortsætter vi mod nord til Søndervig, hvor landtangen ender, tager en
afstikker længere mod nord til Houvig og så skal De naturligvis også mod øst
til Ringkøbing. |
|
|
|
Nymindegab er porten til den smalle landtange, der
hedder Holmsland Klit. En landtange med en skøn og unik natur, med Nordsøen på den ene
side og Ringkøbing Fjord på den anden. Næsten som en ø. Det er en helt speciel
oplevelse, når man syd fra er kommet gennem Nymindegab og så pludselig ser det åbne og
smukke landskab foran sig med klitterne mod vest og Ringkøbing Fjord mod øst og
højt til himlen |
 |
|
Ja, selv de mennesker, der bor derude
til daglig, glæder sig hver gang over denne dejlige udsigt og føler, at nu er de kommet
hjem.
I tidligere tider har der ved Nymindegab været en lille havn, hvorfra
der blev drevet fiskeri. Der blev derfor bygget nogle små huse, kaldet "boder",
som blev brugt til opredning af fiskegarn og opbevaring af fiskeredskaber m.v. I dag har
man rejst nogle af disse "boder" igen, ligesom der ligger en gammel fiskekutter
mage til dem, der før blev fisket fra her ved sydspidsen af Ringkøbing Fjord. Så nyd
denne idylliske og historiske plet, der ligger på højre hånd, når man syd fra er kørt
gennem Nymindegab.
|
|
|
|
Er De naturinteresseret? Og måske specielt fugleinteresseret? Så må vi tage en
afstikker til Tipperne, mens vi befinder os i det sydlige område. Tipperne er en halvø i
Ringkøbing Fjord. For mange år siden blev områdets fugleliv fredet for at opnå et
uforstyrret yngle-, føde- og hvileområde for vandfugle. Og det er lykkedes, for i dag er
Tipperne et af de vigtigste rastepladser for trækfugle i Danmark. Både forår og
efterår raster tusindvis af ænder, gæs og vadefugle og i juli-august, hvor
vadefugletrækket er på sit højeste, kan man bl.a. se ryler, spover, snepper og hjejler.
I vinterhalvåret kan man bl.a. se Danmarks nationalfugl, svanen.
Året rundt er der åbent på Tipperne om søndagen. Ved besøg skal trafikanter køre ad vejen helt frem til Tipperhuset og må
ikke gøre holdt undervejs. Dette for at forstyrre fuglene mindst muligt. Af samme grund
er det ikke tilladt at færdes på engene langs vejen. Men bag laboratoriet og det store
fugletårn er der indrettet en udstilling, der fortæller om landskabet, plantevæksten og
fuglelivet. Fra fugletårnet er der også mulighed for at gå en tur på en knap 2 km lang
natursti.
|
|
|
|
 |
Så må vi videre nordpå på Holmsland Klit og
støder på stednavnet Bjerregaard. En lokal historiker oplyser, at navnet stammer fra, at
en herremand fra herregården "Søgaard" byggede en gård her sydligt på
Holmsland Klit i "æ bjerre", som efter den stedlige dialekt betyder i
klitterne. |
|
Gården kom derfor til at hedde
"Æ Bjerregaard" og nu kaldes hele området for Bjerregaard. Også her kan man
ikke undgå at bemærke den smukke natur både ved fjorden og ved havet. Om
sommeren er der livlig surfer-aktivitet på fjorden, mens der langs hele vestkys-ten bades
og slikkes sol. Men på alle årstider indbyder naturen på hele Holmsland Klit til
vandreture og dejlige oplevelser. |
| |
<<
Forrige | Næste
>> |
| |
|
|