Fiskeri i fjorden

I Ringkøbing Fjord findes der mange typer fisk, lige fra saltvandsfisk, over brakvands- til ferskvandsfisk. Grunden til dette er afvandingsforholdene ved sluserne i Hvide Sande, området i umiddelbart nærhed heraf er saltvand, længere væk mod nord, syd og øst bliver vandet mere og mere brak. I syd og nordenden og omkring skjernåens udløbet er vandet helt ferskt. Dette forhold åbner for nogle unikke fiskeoplevelser i skønne vådområder omkranset med siv de fleste steder. Her kan man næsten altid finde læ til et par timers inspirerende fiskeri, lige midt i den skønneste natur. Her er der gode forhold for blandt andet ål, gedder, aborrer og en masse andre spændende fisk, som holder meget af sådanne forhold.

Området omkring nymindegab kan anbefales. Lige udenfor Nymindegab på øst siden af vejen findes en god platform at fiske fra. Der kan også fiskes på begge sider af denne langt nordpå og langt østpå. Pas på området kan være sumpet, og enkelte steder er der private parceller helt til vandet, respekter venligst skiltningen.

...

...


Fiskeriet er mangeartet og det samme gør sig gældende med grejet hertil. Til aborrer og ål kræves der ikke særlig meget af grejet. En stang på 1.80 – 2,40, 0,25 line, et par propper, lidt bly og et par små kroge, så kan løjerne begynde. Til aborrerne kan der fiskes på prop, enten med majs, maddiker eller små regnorm.

Disse fisk er fornøjelige at fange og der er tit mange af dem, de optræder i stimer, og pludselig er de der, og så bider de helt vildt, og pludselig er de væk igen. Man kan også fange aborrer på let spinnegrej, helt små blink og gummijigs er rigtig gode.

Vil man forsøge sig efter gedder skal der straks lidt grovere grej til. En stang med en kastevægt på 20-50 gram, store blink eller woblere, kraftig fiskeline, gerne 0,35 og meget vigtigt et stålforfang. Stålforfang sidder lige før blinket ellers ville geddens skarpe tænder skære linen over. Fiskeriet efter gedder foregår ved systematisk affiskning af de steder hvor man formoder gedderne ville holde til. Gedder er meget sky fisk, så man skal bevæge sig varsomt og stille i terrænet. Gedderne kan godt lide at stå under for eksempel udhængende planter, så kan man komme til at fiske ind under og i nærheden af sådanne steder er chancerne gode for fangst.

Når det går mod aften og nat er der gode chancer for at fange ål, dette fiskeri er i særklasse et spændende fiskeri, og vil ålene bide meget indbringende også. Ål kan fanges på flere måder, mange lystfiskere udvikler deres helt egne metoder.

En simpel og god metode til ålene er et paternostertackel monteret med regnorm, dette rækker langt hen af vejen, og kan bringe gode fangster med sig. Hvis man vil raffinere sine forfang en smule kan man lave en montage med løbebly.

Der findes i de nævnte områder andre fisk end de nævnte, men de fanges på de samme grejer og metoderne er identiske, så det er spændende hver gang man trækker linen ind.







Alle billeder, tekster og data på HvideSande.dk er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af HvideSande.dk.
Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra HvideSande.dk uden skriftlig tilladelse.

© 1998 - hvidesande.dk | made by Apollomedia

Kott Fritid · Hvide Sande    |    DanWest Sommerhusudlejning - Sommerhuse ved Hvide Sande
Hotel Hvide Sande