Havneudvidelse Hvide Sande Havn
Officielle oplysninger om moleudvidelsen fra Hvide Sande Havn (PDF)
Blog om Havneudvidelse
Løbende information angående molebyggeri og havneudvidelse på HvideSande.me
Webcam
Følg udviklingen på webcam fra byggepladsen på Hvide Sande Havn
Ombygning ved sydstranden i Hvide Sande
Stranden ved Hvide Sandes sydmole rykkes 300 meter syd på – men facilteterne følger med.
Gennem de sidste måneder har en del turister stillet spørgsmål til moleudvidelsen og dens påvirkning på den berømte badestrand på sydsiden af Hvide Sande.
Mange turister forbinder ferien i Hvide Sande med badestranden, havnen, en gåtur på molen, mens fiskefartøjer sejler ind og ud af havnen. Disse minder bliver en smule anderledes i 2011 og 2012, hvor en stor udvidelse af moleanlægget og indsejlingen igangsættes.
Dette medfører at den populære badestrand fra sydmolen og 300 meter mod syd bliver spærret af til arbejdet på udvidelsen. Yderligere bliver den nye asfalterede parkeringsplads, som ligger 30 meter fra stranden også lukket af, da den skal bruges til byggeplads og oplagsplads for sten til den kommende mole.
Men Hvide Sande Havn er deres ansvar bevist, og ønsker at give turisterne en god oplevelse af ferien i Hvide Sande under ombygningen. Derfor bliver der lavet en ny adgangsvej til ”den nye” sydstrand.
Moleudvidelse i Hvide Sande. Kort © google.com, Illustration Apollomedia.dk
Ny sydstrand i Hvide Sande
Parkeringspladser og en adgangsvej til stranden i sydenden af Tungevej - op over klitten - bliver sat i værk, og er klar, med det samme afspærringen finder sted. Midlertidige toiletter bliver opstillet ved parkeringspladsen.
Trygfondens livreddertårn som har haft en fast plads ved stien ned fra den asfalterede parkeringsplads, bliver også rykket længere sydpå til den nye sydstrand, og vil stadig være bemandet af livredder indenfor et tydeligt afgrænset område.
Overordnet kan man sige at al aktivitet fra Sydmolen, bliver rykket 300 meter længer syd på.
Hvide Sande Havns øvrige faciliteter, butikkerne og restauranterne bliver ikke generet af moleudvidelsen, så en ferie i Hvide Sande vil stadig blive mindeværdig og en fantastisk oplevelse.
Projektet løber af stabelen til foråret.




Steen Davidsen
skrev den
15. April 2011
Det er et spørgsmål, der naturligvis har været stor fokus på i forbindelse med den samlede godkendelse af projektet. Det har derfor også været et ultimativt krav fra Kystdirektoratet, at den sedimenttransport, der finder sted langs kysten skal sikres videretransport forbi den nye havn. Dette krav har ligget bag udformningen af det projekt, der nu er endeligt godkendt. De udfordringer der er med sikringen af kyststrækningen vil fortsat være til stede fremover, men vil ikke blive forringet fremover.
Med venlig hilsen
Steen Davidsen
Havnechef, Hvide Sande Havn
Kathrin Balle Andersen
skrev den
13. April 2011
Hej, Jeg er i forhold til udvidelsen og flytning af molen noget bekymret over strømforholdende da vi jo har erfaring med at hver gang der bliver udvidet moleanlægget forsvinder mere af klitten på sydsiden af byen. Klitrækken er i de sidste 30 år blevet meget smallere. Vil udvidelsen af molen så ikke betyde at klitten forsvinder helt i løbet af en vinterstorm. Dette er meget bekymrende for os som sommerhusejer.
mvh Kathrin Balle Andersen