Tipperne

Er De naturinteresseret? Og måske specielt fugleinteresseret? Så må vi tage en afstikker til Tipperne, mens vi befinder os i det sydlige område. Tipperne er en halvø i Ringkøbing Fjord. For mange år siden blev områdets fugleliv fredet for at opnå et uforstyrret yngle-, føde- og hvileområde for vandfugle. Og det er lykkedes, for i dag er Tipperne et af de vigtigste rastepladser for trækfugle i Danmark. Både forår og efterår raster tusindvis af ænder, gæs og vadefugle og i juli-august, hvor vadefugletrækket er på sit højeste, kan man bl.a. se ryler, spover, snepper og hjejler. I vinterhalvåret kan man bl.a. se Danmarks nationalfugl, svanen.

Året rundt er der åbent på Tipperne om søndagen. Ved besøg skal trafikanter køre ad vejen helt frem til Tipperhuset og må ikke gøre holdt undervejs. Dette for at forstyrre fuglene mindst muligt. Af samme grund er det ikke tilladt at færdes på engene langs vejen. Men bag laboratoriet og det store fugletårn er der indrettet en udstilling, der fortæller om landskabet, plantevæksten og fuglelivet. Fra fugletårnet er der også mulighed for at gå en tur på en knap 2 km lang natursti.

Tipperne

6830 Nørre Nebel
Tlf. 7528 9036

Hjemmeside: klik her

Åbningstider

1.mar. - 30.jun.
søndags kl. 9 - 11

1.jul. - 31.sep
fredags kl. 9 - 11

1.okt. - 31.okt.
søndags kl. 9 - 11

1.nov. - 28.feb. lukket

Kontakt

Observatørerne, der arbejder i Tipperhuset, kan træffes på tlf. 7528 9036








Alle billeder, tekster og data på HvideSande.dk er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af HvideSande.dk.
Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra HvideSande.dk uden skriftlig tilladelse.

© 1998 - hvidesande.dk | made by Apollomedia

Kott Fritid · Hvide Sande    |    DanWest Sommerhusudlejning - Sommerhuse ved Hvide Sande
Hotel Hvide Sande