Nørre Lyngvig
I dette smukke område dukker Lyngvig Kirke op på østsiden af vejen. Lyngvig Kirke er bygget i 1869 og restaureret i midten af 1950’erne. Kirken ligger smuk og hvidkalket, omgivet af lave klitter og med fjorden som en dejlig baggrund. (Specialhæfte om egnens kirker kan fåes på Turistkontoret)
Et andet smukt vartegn i Lyngvig er Fyrtårnet. Nr. Lyngvig Fyr ligger i et kønt og fredet naturområde på 282 hektar med spændende dyreliv og bevoksning. Også gennem dette område snor den tidligere omtalte natursti sig ! Nr. Lyngvig Fyr er en arbejdsplads, hvor overfyrpasseren er øverste myndighed under Farvandsvæsenet. Overfyrpasseren forvalter farvandsvæsenets jord og bor selv på stedet med sin familie.





